Programmets eneste mandlige deltager, Sonny, snuppede tredjepladsen.(Foto: Kanal 4/Janus Nielsen)

'De unge mødre'-Sonny far igen: Jeg har ikke set min datter

Den unge far har endnu ikke set sin datter, der kom til verden for to og en halv måned siden.

Sonny Møller Ditlevsen afslørede tidligere i år, at han skulle være far igen. Moren var han ikke længere sammen med, og siden kom det også frem, at han faktisk var godt og grundigt i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var faren.

'De unge mødre'-deltageren ved stadig ikke, om han er far til den lille pige, der kom til verden 5. august. Og selv om der er gået godt og vel to og en halv måned siden fødslen, så har Sonny endnu ikke set datteren.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny forlanger faderskabstest

- Jeg har intet set til hende - ikke engang et billede. Jeg har ingen kontakt til moren, og det er hendes valg, at jeg ikke har set hende endnu, siger Sonny til Realityportalen.dk.

Sonny har aldrig lagt skjul på, at han formentligt ikke kommer til at få samme forhold til den nye pige, som han har med datteren Melia. Derfor tager han det heller ikke så tungt, at han endnu ikke har set hende.

- Det betyder ikke så meget. Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, om jeg ville se hende, hvis jeg havde fået muligheden. Jeg havde nok accepteret, hvis jeg havde fået en invitation, men det sker heller ikke, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny: Mit forhold til moren er elendigt

Ingen kontakt

Sonny og moren til barnet har ikke haft kontakt i lang tid, og heller ikke da hun fødte, fik 'De unge mødre-deltageren det at vide.

- Jeg fandt ud af det gennem en fælles ven, siger Sonny og åbner op for, at den manglende kontakt er et udtryk for, at hun heller ikke tror, at han er faren.

- Jeg ved endnu ikke, om det er mig, der er faren. Men nu venter der en masse tests, der skal give svar på det, fortsætter han og fortæller, at han netop har sendt papirerne angående testen til Aabenraa.

LÆS OGSÅ: Ung mor venter tvillinger: Ville have haft en abort

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny er tilbage på singlemarkedet

LÆS OGSÅ: Sonny taler ud om uplanlagt graviditet

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny jubler: Optaget på drømmeuddannelsen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.