'De unge mødre'-Sandras specielle juleaften: Jeg vil gøre noget godt for andre
Den unge mor skal ikke tilbringe sin juleaften med familiehygge og god mad.
Juleaften nærmer sig, og det betyder julehygge og god mad med familien rundt omkring i de mange danske hjem. Men sådan bliver det ikke for 'De unge mødre'-deltageren Sandra Jespersen i år.
Sønnen Timo tilbringer nemlig juleaften hos sin far, og derfor har Sandra valgt at arbejde hele dagen og aftenen i hjemmeplejen for at glæde de mange ældre, der ikke har nogle at holde jul med.
- I år til jul har jeg ikke Timo, så derfor har jeg valgt at gøre noget godt for andre mennesker. Der sidder så mange ældre alene, fordi de har mistet deres pårørende. Så jeg føler, at det er det helt rigtige. Jeg bliver jo også selv ældre en dag, så den 24. er jeg den glade giver af en masse krammer og lidt julestemning, fortæller hun til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har fået ny kæreste
Familien er kede af det
For Sandra har det ikke været et svært valg, at hun i stedet for at tilbringe tiden med sin familie, skal tilbringe juleaften med at sprede glæde hos de ældre. Men beslutning
- Min familie er lidt underlige over, at jeg ikke vil holde jul med dem - især min mor synes ikke om det. De er lidt kede af, at jeg ikke vil holde jul med dem, men samtidig har de også en forståelse for mit valg, fortæller Sandra, der dog har fuld opbakning fra kæresten.
- Min kæreste synes godt om, at jeg vil gøre noget godt for andre, slår 'De unge mødre'-deltageren fast.
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket ung mor flytter sammen med kæresten
Hårdt at undvære sønnen
Sandra kan dog sagtens sætte sig i familiens sted. Hun har nemlig også selv svært ved at undvære sønnen i juletiden.
- Det er hårdt at undvære Timo i julen. Men samtidig ved jeg, at han har det super godt med sin far og resten af familien på hans. De er gode til at FaceTime og sende en masse billeder. Det værdsætter jeg rigtig meget, slår hun fast.
Men selv om hun altså har kontakt med sønnen, så glæder hun sig i den grad til at fejre rigtig jul med ham næste år.
- Men til næste år har jeg ham hjemme. Så skal der danses om juletræ og råhygges med min familie - sådan helt traditionelt, siger Sandra, der dog glæder sig over, at hun i stedet skal holde nytår med Timo i år.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sandra: Derfor stoppede jeg i programmet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.