(Foto: Realityportalen.dk)

'De unge mødre'-Puk om graviditeten: Fysisk og psykisk hårdt

Det er en hård graviditet for Puk Rebecza, der skal opereres, så snart datteren er kommet til verden.

Tiden nærmer sig langsomt den dag, hvor Puk Rebecza fra 'De unge mødre' skal føde sit fjerde barn. Den unge mor skal føde ved kejsersnit inden alt for længe, og det begynder hun at se frem til.

- Det har været hårdt både psykisk og fysisk at vente en smuk, lille pige, men jeg er optimist og glæder mig, fortæller Puk til Realityportalen.dk.

- Graviditeten er hård indtil videre. Jeg har bækkenløsning, men min kiropraktor hjælper rigtig meget. Det er fantastisk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk: Sådan ser børnene ud i dag

Væske i hjernen

Puk Rebecza har egentligt først termin den 16. oktober, men lægerne vælger allerede at tage datteren ud, når hun vejer 2000 gram, fordi Puk døjer med væske i hjernen. Det fortæller den unge mor.

- Jeg har meget ondt i hovedet og er blevet tilknyttet Odense Sygehus, fordi Esbjerg længere aner, hvad de skal gøre. Jeg skal opereres, men det kan jeg ikke blive opereret, før hun er ud, siger Puk. 

- Min lillehjerne synker mere og mere ned i min rygsøjle. Det gør, at det væske, der dannes i min hjerne, ikke kan løbe væk igen. De vil så indoperere en ventil i hjernen på mig og få min væske ud, så jeg kan leve normalt igen uden farer.

Puk skal til skanning senere på måneden, og der får hun datoen for, hvornår datteren kommer til verden.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk Rebecza afslører barnets navn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.