'De unge mødre'-Nadja: Sådan bliver brylluppet
Kirkeklokkerne ringer snart i Bønnerup Strand, hvor Nadja og René efter snart otte års forhold kan kalde sig mand og kone.
Hun har oplevet mere end de fleste. Hun blev gravid, blev mor, blev alene, fik kræft og indstillede sig langsomt på at skulle være alene med sønnen Sebastian. Men så kom René.
Med leukæmien i kroppen begyndte de to at skabe et liv sammen, og efter en længere kamp kom lillebror Sakarias til verden. Og som det næste skridt skal der nu ringe på fingrene af Nadja og René den 10. maj.
- Vi er ikke som sådan vildt traditionelle og heller ikke vildt udfarende. Alt bliver tilrettelagt sådan, at der er tid og ro til at nyde dagen og være sammen med vores venner og familie, fortæller Nadja til Realityportalen.dk og uddyber:
- For os er det vigtigste, at vi har familie og venner omkring os, og så må vi spare på alt andet.
LÆS OGSÅ: 'Unge mødre'-Katherina har født
Risposer og en groomzilla
Normalt løber mændene skrigene væk, når bruden i løbet af planlægningsprocessen udvikler sig til en bridezilla. Men det er ikke tilfældet her.
- Planlægningen går ganske stille og roligt fremad. De store ting har René næsten ene mand klaret, ikke af nødvendighed, men fordi jeg synes, det er super fedt, at han går så meget op i vores bryllup. Her hersker "groomzillaen", og jeg nyder det, siger Nadja.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Her er min nye kæreste
René sætter dagsordenen
Kjolen er lige nu det eneste, som gommen ikke har haft indflydelse på. Ellers er den kommende mand meget engageret i det forestående bryllup.
- Traditionerne bliver holdt langt hen af vejen, og måske skaber vi vores egne. Det er egentlig ikke så vigtigt for os, siger hun og uddyber:
- Det er i hvert fald ikke så vigtigt for mig, men nu er det jo René, der er "Groomzilla" her i forholdet, så han har totalt styr på tingene og er den, der har sat dagsordenen for alt omkring brylluppet, slutter Nadja af.
Se herunder, hvordan René valgte at fri til Nadja:
Følg med i aften i 'De unge mødre' på Kanal 4 klokken 21:00
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.