Foto: Maiken Støvring/Realityportalen

'De unge mødre'-Nadja: Jeg er taknemmelig

Nadja Kaagh har tilbragt ti år med 'De unge mødre', og det fortryder hun ikke.

Den 20. sæson af 'De unge mødre' er netop slut. Nadja Kaagh har været med i samtlige sæsoner, men sæsonens afslutning markerer også afslutningen for hendes deltagelse i programmet.

- Jeg føler mig taknemmelig over de fantastisk mange mennesker, der kontakter os med skulderklap, opmuntrende ord og gode råd, fortæller hun til Realityportalen.dk.

- Det er meget få negative reaktioner, jeg har fået, og jeg vælger at tro, at det skyldes, at vi har været så åbne og ikke kun vist glansbilledet ved at være unge forældre med børn. Vi har også vist de hårde tider, vi har været igennem.

LÆS OGSÅ: Se Nadja Kaaghs rejse i ‘De unge mødre’

En tredjedel af livet

De ti år, som seerne har tilbragt med Nadja Kaagh og familien, er en tredjedel af hele hendes liv. Men det er på ingen måde noget, hun fortryder.

- Jeg har nu været med i programmet så længe, at jeg har brugt en tredjedel af mit liv i selskab med 'De unge mødre'. Jeg har svært ved at at forestille mig, hvordan det havde været uden.

Den netop afsluttede sæson blev også den sidste for Nadja, der dog ikke afviser, at seerne får et kort gensyn med hende om nogle år, hvis serien stadig kører.

Her kan du få et lille tilbageblik på de øjeblikke, som Nadja og familien har delt med seerne.

 

 

LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører: Jeg har fået ny kæreste

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Line: Min søn bliver chikaneret

LÆS OGSÅ: Se legendarisk ‘De unge mødre’-klip: Pomfritter og kylletter er da fin baby-mad

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.