Foto: Karin Støvring/Realityportalen

'De unge mødre'-Nadja er blevet gift

Efter mere end syv års forhold, sagde Nadja og René lørdag ja til hinanden. Læs alt om den store dag.

Solen stod højt over Rimsø kirke lørdag, hvor Nadja og René fra 'De unge mødre' skulle sige ja til hinanden.

En halv time før vielsen ankom en glad, men meget spændt gom til kirken med sin forlover Niels samt Nadjas søn Sebastian. Forinden havde han, sammen med Nadjas faster, selv bundet brudebuketten.

- Han fik en smule hjælp, men buketten blev bundet med sikker og rolig hånd, siger Nadjas faster Anita, der har været en stor hjælp under bryllups-forberedelserne.

Brudebuketten var delt i to. Én til Nadja, og en til deres afdøde søn Elias', som skulle lægges på graven efter vielsen.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nadja: Sådan bliver brylluppet 

Lidt forsinket

Lykken overskyggede alt foran kirken i Rimsø idag (Foto: Karin Støvring/ Realityportalen)

En smule forsinket ankom en fattet, men smuk brud til kirken fulgt af sin mor Dorthe og sønnen Sakarias, som var brudesvend.

Det var en tydelig lykkelig Nadja, der kunne indtage kirken med sin mor og søn ved sin side, hvor vielsen blandt andet blev præget af en smuk, akustisk version af Shania Twains "You're still the one", som var en overraskelse fra bruden til gommen.

Efter ceremonien var det et overvældet brudepar, der mødte op ude foran kirken.

- Det var så fantastisk. Langt større end vi kunne drømme om, fortæller René til Realityportalen.dk.

Brudeparret var efterfulgt af rørte gæster, der alle talte om den smukke vielse.

- Det var meget smukt, jeg er meget rørt lige nu, fortalte brudens mor, Dorthe Kaagh.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Nu skal jeg giftes

Tabte strømpebåndet

Parret forlod kirken i denne Mustang. (Foto: Karin Støvring/Realityportalen)

Det glade brudepar kunne knap holde sig fra hinanden, og i virvaret af kys og fotografer, tabte Nadja sit strømpebånd uden at opdage det. Det blev dog fanget af en opmærksom gæst, og festlighederne kunne fortsætte.

Parret havde planlagt at forlade kirken i deres egen bil, der også var pyntet til lejligheden. Det blev ikke en realitet, da Nadjas eks-papfar havde arrangeret, at de skulle hentes af en lækker Ford Mustang.

Herfra skulle de aflevere brudebuketten på deres afdøde søns, Elias, grav, inden receptionen på Hotel Kattegat i Bønnerup.

Stort tillykke til parret fra redaktionen.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.