'De unge mødre'-Melissa sender videohilsen: Jeg har fortalt min historie
Den unge mor har oplevet det hårdeste aspekt ved livet som mor. Men de hårde tider er i dag fortid.
Melissa Ploug blev gravid som 18-årig, og kort tid efter hun var fyldt 19, fødte hun sønnen Joshua. Allerede under graviditeten gik Melissa og kæresten fra hinanden, og derfor stod hun selv med ansvaret.
- Det her (Melissas medvirken i 'De unge mødre', red.) var ligesom for at vise virkeligheden af min side af historien. At jeg var enlig, at jeg var ung, og at jeg nu også skulle til at være mor. Puh. En cocktail, der bare siger spar mums, lyder det fra Melissa i en videohilsen i anledningen af 'De unge mødres' 10-års jubilæum.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Melissa: Kæresten har friet
Udfordringerne kulminerede efter fødslen
Melissa var glad, da hun havde født sin søn, men lykken varede kort, før Melissa og Joshua blev indlagt. Sønnen havde fået den dødelig sygdom meningitis.
- Da vi stod midt i det værste, altså, læger alle vegne, prøver her, prøver der, observationer, scanninger, blodprøver og medicinering. Det var simpelthen det værste. Jeg ville ikke engang ønske det for min værste fjende, for det var virkeligt umenneskeligt, siger hun.
Lykkeligvis overlevede Joshua sygdommen, selvom den unge mor ikke havde regnet med det.
- Vi har selvfølgelig været rigtig, rigtig bange for, at der skulle have været nogle varige mén, og lægerne har også været inde over, at de frygtede, der ville komme nogle indlærings mén eller et eller andet i den stil. Men det viste sig så, at det er der slet ikke noget af, han fungerer fuldstændig.
Se hele Melissas videohilsen her:
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Melissa: Kæresten presser på for flere børn
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.