'De unge mødre'-Melissa flytter i hus med kæresten
Den lille familie har netop startet et helt nyt kapitel.
'De unge mødre'-deltageren Melissa Nethe Ploug og kæresten René har startet et nyt kapitel i deres liv. Sidste år kom deres første fælles barn til verden, og nu får den lille familie mere plads at boltre sig på.
De er nemlig flyttet i et stort rækkehus et andet sted i Ishøj, og for den unge mor kræver det lidt tilvænning at flytte fra det hjem, hvor hun har oplevet så meget.
- Det føles lidt ambivalent at skulle fraflytte en bolig, som man har boet i i otte år og har haft så mange minder og oplevelser i. Så det er lidt underligt, men jeg er sikker på, at det er noget, vi hurtig vænner os til, fortæller Melissa til Realityportalen.dk.
Parret kom fra en tre-værelses-lejlighed, og Melissa glæder sig over, at de nu har udskiftet den med et hus med et ekstra værelse, mens altanen er skiftet ud med en lækker have.
- Vi flyttede udelukkende, fordi vi manglede plads, og vi syntes, at vi havde brug for en have til hund og børn, siger den glade unge mor og fortæller, at det har de nu fået.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa vender tilbage til skolebænken
"Nu er jeg kommet hjem"
Helt fremmed er det hele dog ikke for Melissa, der beskriver området som en lille, hyggelig landsby, hvor alle kender alle og hilser på hinanden. Det nye rækkehus ligger lige ved siden af den skole, som hendes søn, Joshua, går i, mens alle hans venner også bor lige i nærheden.
- Og jeg kan faktisk se mit barndomshjem herfra, så man kan vel egentligt godt sige, at jeg er kommet hjem, siger den unge mor og fortæller, at det er ikke er tilfældigt, at de er endt i lige præcis det område.
- Det er super vigtigt for os, at vores børn vokser op i et trygt miljø. Og jeg husker området, fra da jeg var barn. Jeg elskede at være her, og jeg følte mig tryg og velkommen af alle. Det gjorde vi bestemt også, hvor vi boede før - i en skøn og rolig opgang, hvor man hjalp hinanden og hilste. Men vi ville gerne ned på jorden for alles skyld.
Den unge mor fortæller desuden, at den lille familie har det godt, og takket være folk omkring dem klarede de sig igennem flytningen uden de store problemer.
- Vi har det super godt. Der har været ret meget fokus på ind- og udflytning, men vi er så enormt beriget med en lille, men meget værdifuld flok personer, der har hjulpet med alt, hvad de kunne. Det er vi virkelig taknemmelige for, for ellers er jeg sikker på, at vi havde revet håret af hinanden, griner Melissa.
Herunder kan du høre mere om, hvordan det er gået Melissa, efter hun stoppede i 'De unge mødre', mens du også kan få et tilbageblik på hendes tid i serien.
GALLERI: Så stor er ‘De unge mødre’-Melissas søn blevet
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa: Afdød svigermor godkendte babynavn
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.