'De unge mødre'-Martinna slår fast: Ikke alt bliver vist til offentligheden
Der er ingen tvivl om, at den unge mor tænker meget over, hvordan hendes børn bliver fremstillet i medierne.
Når man tager et valg om at medvirke i et landsdækkende tv-program og derudover har en stor blog, bliver man helt automatisk et kendt ansigt i medierne og i offentligheden. Det ved 'De unge mødre'-deltageren Martinna Petersen alt om.
LÆS OGSÅ: Ung mor trækker sig: Derfor stopper jeg i ‘De unge mødre’
Det er dog ikke kun hende selv, der er et velkendt ansigt i offentligheden. Også hendes to sønner, Milan og Elliot, er med i programmet, på bloggen og på Martinnas sociale medier, og derfor er de efterhånden også blevet velkendte for især de mange 'De unge mødre'-fans.
I den forbindelse har Martinna dog også gjort sig mange overvejelser om, hvordan sønnerne skal fremstilles, og hun fastslår, at seerne, læserne og følgerne bestemt ikke kommer helt med ind bag facaden, når det kommer til hendes og familiens liv.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager trækker sønnen fra skærmen
- Tusindvis af mennesker ved, hvem vi er, og følger med i vores hverdag. Og det er selvfølgelig noget Mikkel og jeg har gjort os rigtig mange tanker om i løbet af de sidste par år. Hvordan vil drengene mon have det med at være “offentlige ansigter”, når de bliver ældre? Men det er en beslutning, vi som forældre har taget på vores børns vegne. En beslutning, som vi faktisk hviler rigtig meget i. Som så meget andet her i livet, handler det nemlig om hele tiden at mærke efter indeni. Føles det rigtigt at poste dette billede? Det er en hårfin balance og kan være svært, men jeg gør mit bedste og mærker altid efter, inden jeg deler noget. Og der er faktisk rigtig meget, som jeg ikke deler med offentligheden, fordi det simpelthen er for privat, og fordi at det ikke føles rigtigt at dele med tusindvis af mennesker, fortæller Martinna på sin blog og fortsætter:
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Martinna fortælle om, hvorfor familien er så vigtig for hende:
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har fundet kærligheden
- Jeg har en fornemmelse af, at mange tror, at de kender os og vores børn, men de ser jo kun en lille bitte brøkdel af vores hverdag. De øjeblikke, jeg deler, er nøje udvalgt. Jeg værner faktisk meget om vores privatliv, og jeg er meget kritisk i alt, jeg deler. Særligt når det kommer til børnene, fordi jeg gerne vil beskytte dem mest muligt. Jeg har for eksempel en personlig grænse, når det kommer til at dele for meget om børnenes helt personlige udfordringer. Det er nemlig meget privat, og jeg ønsker ikke at “hænge dem ud”. Det er jo mig, som har taget valget om at være offentlig – ikke dem. Mine personlige udfordringer vil jeg gerne dele, men jeg synes, det bliver for privat, når det omhandler børnene. Det, der går lidt dybere, holder vi indefor hjemmets fire vægge.
LÆS OGSÅ: Gunnvør åbner op: Sådan håber jeg, mine børn tackler medierne
Martinna fortæller desuden, at hvis drengene en dag ikke ønsker, at der skal deles billeder af dem, eller at de skal være med i 'De unge mødre', så vil hun naturligvis respektere det. Som situationen er nu, synes sønnerne dog mest af alt, at det er sejt, når de bliver stoppet på gaden.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Reality-babe har fundet kærligheden
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna: Derfor er det svært for mig at få børn
LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester