'De unge mødre'-Martinna siger fra: Så lad mig dog være!

Den unge mor er ved at være godt og grundigt træt af at blive dømt for den måde, hun lever sit liv på.

Det er ikke altid nemt at være et kendt ansigt - især hvis man ikke altid lige lever som så mange andre. Det må 'De unge mødre'-deltageren Martinna Petersen efterhånden sande, og hun er ved at være ret træt af det.

LÆS OGSÅ: Her er alle deltagerne i den nye sæson af ‘De unge mødre’

Den unge mor, der i reportageserien har vist sin livsstil som veganer med samsovning langtidsamning, oplever nemlig, at både bekendte og fremmede kommenterer på familiens måde at leve på. Og det har hun nu fået nok af.

- Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor nogle mennesker gider at bruge deres tid og energi på at ytre sig og have ondt over, hvordan andre mennesker lever deres liv, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nadia Shila filmer til nyt DR-program

Martinna indrømmer, at selv om hun også nogle gange undrer sig over andres måde at leve på, så gør hun det aldrig på en dømmende måde. Derfor tænker hun også meget over, hvordan hun agerer, når hun medvirker i 'De unge mødre'.

- Jeg ønsker nemlig ikke at dømme andre, og det har aldrig været min hensigt at fornærme eller såre nogen. Jeg tænker meget over, hvad jeg siger, når vi optager til programmet, og jeg sørger altid for at sige “jeg tænker”, “jeg mener” og “jeg føler”. For det er min virkelighed og ikke nødvendigvis andres. Og det er jo vigtigt at understrege.

LÆS OGSÅ: Ung mor: Lad mine bryster være

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Martinna fortælle om, hvorfor familien er så vigtig for hende:

LÆS OGSÅ: Martinna: At spise kød er det samme som at spise mennesker

"Det er mobning"

Martinna kan sagtens forstå, at der er problemer med mobning blandt børn, for i hendes øjne lærer de det af de voksne.

- Der, hvor den glipper for mig, er når jeg oplever folk som personligt henvender sig til mig med dømmende og hadefulde kommentarer. Og så helt uden at blive spurgt først. Jeg begriber det ikke. Jeg kunne aldrig drømme om at henvende mig til et andet menneske blot for at kritisere og være led. Jeg ville jo ikke få noget ud af det, udover mega dårlig samvittighed. fortsætter hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Louise Brylle har født

- Jeg synes simpelthen, det er så dårlig stil. Det er direkte mobning. Det undrer mig virkelig ikke, at der er så meget mobning blandt børn, for hvor lærer de det fra? De har jo de bedste læremestre i os voksne. Det er skræmmende. Vi burde lære vores børn at snakke pænt til og om andre mennesker. Og nej, jeg er ikke selv perfekt, og jeg fejler også, men jeg vil gøre mit for at lære mine børn, hvordan man begår sig blandt andre.

Her kan du læse hele Martinnas blogindlæg.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Få første glimt af den nye ‘De unge mødre’-sæson

LÆS OGSÅ: Martinna vil ændre livsstil: Så meget vejer jeg

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.