Foto: Janus Nielsen

'De unge mødre'-Malene har fundet kærligheden

Der er en ny fyr i den lykkelige unge mors liv.

'De unge mødre'-deltageren Malene Bowman og kæresten Thomas gik fra hinanden tidligere i år, men nu tilsmiler lykken igen den unge mor til to. Hun har nemlig igen fundet sig en kæreste, afslører hun over for Realityportalen.dk.

- Vi har været kærester i små 14 dage, så det hele er meget nyt. Vi har kun kendt hinanden i et par måneder, så det er ikke så længe, fortæller en lykkelig Malene, der dog er faldet pladask for sin nye fyr.

-  I starten var vi kun sammen som venner, men faktisk allerede første gang jeg mødte ham, fik jeg sommerfugle i maven. Der var ligesom bare et eller andet, som føltes helt vildt rigtigt. Han er pisse charmerende og flabet, og det var det, der fangede mig. Og så behandler han mig bare så godt!

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Malene: Derfor går jeg fra børnenes far

Mødtes på Jodel

Det er 22-årige Mikal fra Frederikshavn, der har slået benene væk under Malene. (Foto: Privat)

Den heldige fyr er 22-årige Mikal, der også er fra Frederikshavn. De to mødtes på appen Jodel, hvor folk kan skrive ting anonymt.

- Det er faktisk en virkelig pinlig historie. Han skrev på et af mine opslag, hvor jeg så tænkte, at det kunne være meget sjovt at finde ud af, hvem det var. Så jeg gættede mig frem ved at stille spørgsmål, fortæller Malene, der i sidste ende gættede hans identitet.

- Så skrev vi lidt sammen på Facebook, og så gik der ikke mere end et par dage, før vi mødtes. Total akavet historie. Det er næsten pinligere, end hvis vi havde mødt hinanden på Arto, men det også en lidt sjov historie, som der helt sikkert ikke er ret mange andre, der har, griner hun.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Sex med Novahs far og kærester med hans bror

Har mødt pigerne

Malene og Mikal har kun været kærester i kort tid, og selv om han har mødt den unge mors to piger, Milla og Melia på henholdsvis 3 og 1 år, så tager parret det nu med ro.

- Han har mødt pigerne, men kun i kort tid som en ven. Det er gået meget hurtigt med, at vi er blevet kærester, men jeg vil gerne have, at alt omkring pigerne går langsomt, og det accepterer han. Vi tager en dag ad gangen, hygger os sammen når pigerne sover, og når de er hos Thomas. Det er fint for os lige nu, siger Malene, der er meget glad for sin nye fyr.

- Vi har simpelthen det mærkeligste forhold, fordi vi er så fjollede sammen! Han får mig til at grine af alt, og det elsker jeg! Jeg er glad!

Se flere billeder af Malene og Mikal i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Single ung mor venter barn nummer to

LÆS OGSÅ: Ung mor scorer job i 'Tattoo salonen'

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.