'De unge mødre'-Louise skal giftes: Han friede til traktortræk
Louise Papanicolas' kæreste har været på knæ, og den unge mor var ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja.
Lykken tilsmiler i øjeblikket Louise Marie Papanicolas, og den unge mor har svært ved at få armene ned i disse dage. Og det forstår man godt. Hun skal nemlig giftes, efter hendes kæreste gennem fire og et halvt år, 31-årige Martin, gik på knæ for hende sidste lørdag.
- Han friede, mens vi var til traktortræk. Det var ret bonderøvsagtigt, men det er jo bare ham i en nøddeskal, og jeg elsker det, griner 29-årige Louise til Realityportalen.dk.
- Vi var til fest i teltet om aftenen med alle hans kammerater, og pludselig ligger han der på gulvet og roder rundt. Jeg spurgte, hvad han har gang i, og han svarede: "Skat, jeg frier sgu da." Så fik han DJ'en teltet til at spille vores sang, mens tårene bare stod ud af øjnene på mig.
LÆS OGSÅ: Wozniacki skal prøve kræfter med ‘Ninja Warrior’
Ingen tvivl
Louise var overrasket, men hun var ikke det mindste i tvivl om, hvad hun skulle svare på kærestens spørgsmål.
- Jeg tvivlede overhovedet ikke på, om jeg skulle sige ja. Det føles bare så rigtigt, og han gør mig lykkelig hver eneste dag. Det vil være mig en ære at vågne op ved siden af ham hver eneste dag af resten af mit liv, siger Louise.
Parret, der har ét barn sammen, mens Louise har to fra et tidligere forhold, har stadig god tid til at planlægge brylluppet, som ikke bliver i løbet af dette år.
- Vi satser på et maj-bryllup, da vi ønsker at blive viet udendørs på en rapsmark, når den står smukkest og mest gul.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Louise: Vil ikke risikere flere rødhårede drenge
LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud efter indlæggelse og depression
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa jubler: Flytter sammen med sin forlovede
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.