Foto: Privat

'De unge mødre'-Julie: Victoria har mødt Melia

Det skabte intriger i 'De unge mødre', da Sonny skiftede en ung mor ud med en anden. Men hvordan er forholdet i dag?

Der var lagt op til et trekantsdrama i 'De unge mødre', da Sonny Ditlevsen skiftede Julie Boraso ud med en anden ung mor, nemlig Victoria Damkjær. Forholdet mellem de to unge mødre er ikke det bedste, men det skal ikke gå udover datteren Melia, som Sonny og Julie har sammen.

- Melia og Victoria har kun mødt hinanden en gang, så de har ikke rigtig noget forhold til hinanden endnu. Men hvis de fortsætter med at være sammen, så skal Melia selvfølgelig introduceres mere for Victoria, siger Julie til Realityportalen.dk.

Men selvom det kunne se sådan ud i ugens afsnit af 'De unge mødre', så er Julie altså ikke jaloux over Victoria og Sonnys forhold.

- Jeg har det helt fint med deres forhold, så længe Sonny er glad, fastslår Julie.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa løfter sløret for bryllupsplanerne

Det går godt

Julie har også fundet sig en ny kæreste, Tim, og de to har det rigtig godt sammen. For tiden er Tim på udveksling, men det er heldigvis ikke så langt væk.

- Han er bare på højskole på fyn, så han kommer hjem hver anden weekend. Han er færdig med opholdet om en måned, fortæller hun og fortsætter:

- Det går rigtig godt med Melia. Hun vokser og vokser, der sker noget nyt hele tiden, og det er simpelthen så fantastisk.

LÆS OGSÅ: Louise Brylles datter har fået øreringe

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.