'De unge mødre' har budt på fire tvangsfjernelser
I snart 400 afsnit, har vi fulgt 54 unge mødre på godt og ondt. Vi har fulgt dem gennem graviditeter, fødsler, bryllupper, men også når krisen rammer.
Et af en mors værste mareridt er ikke at have kontakt med sit barn, især hvis det ikke er frivilligt, som når man får fjernet sit barn. Sådan er det desværre gået, for fire af kanal4's unge mødre, mens en femte selv har valgt at få sit barn i pleje. Men alle mødrene har kæmpet, og de fleste har fået deres børn igen.
Hannah og Cecilya
Hannah har siden fødslen af Cecilya kæmpet mod Skive kommune, og i januar sidste år tabte hun så. Men efter fem måneders kamp vandt hun sagen, og fik sin datter tilbage, som den eneste af deltagerne i 'De unge mødre'.
LÆS OGSÅ: Hannah får Cecilya hjem
Natascha Nikita og Remi
Denne unge mor har kæmpet mod hårde odds, da hun forelsker sig i tyrkiske Erhan. Natacha Nikita bliver gravid, men Erhan fratager sig al ansvar og tilbage står den unge pige. Det hele tegner dog lyst, indtil politiet i januar sidste år banker på, og tvangsfjerner hendes lille søn. Hun kæmper stadig, og har endnu kun en smule samkvem med ham.
LÆS OGSÅ: Natascha Nikita: Jeg ved ikke, om Remi kommer hjem
Dea Louise og Rosa
Dea Louise og kæresten Rasmus, var allerede i kommunens søgelys under graviditeten. De blev fulgt tæt, og deres lille pige Rosa var kun fire timer gammel, da hun blev tvangsfjernet i marts 2011. De trak sig fra programmet, men har endnu ikke fået deres datter hjem.
Stine, Isabella og Benjamin
Stine Hesselholdt mistede alt i 2010, da hun blev fængslet og anklaget for ruskevold mod sin søn Benjamin. Hun boede her med Benjamins far Benno, men efter anklagen gik forholdet i stykker. Begge børn blev tvangsfjernet, men efter Stines løsladelse har hun efter en sej kamp fået børnene hjem. Hun har først for nyligt fået fuld forældremyndighed over Benjamin, og kan nu lægge sagen bag sig. Hun er nu forlovet og har fået endnu en søn ved navn Jayden.
LÆS OGSÅ: Stine Hesselholdt har fået en søn
Sabrina og Simon
Sabrina var kun 14 år, da hun blev gravid med kæresten Oliver. Selvom de var glade for graviditeten, valgte parret alligevel frivilligt, at anbringe lille Simon i pleje. De to er stadig er sammen, og kan fejre 5-års dag til maj. Deres dreng er nu tre år, og de ser ham fortsat hver 14. dag, men står ved, at det var den rigtige beslutning.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.