'De unge mødre'-Ditlev: Jeg må ikke se min datter
Nanna og Ditlev fra 'De unge mødre' kan ikke arbejde sammen om datteren, Malucca.
Siden Nanna Eliasen og Ditlev Madsen besluttede at gå hver til sit, har de forsøgt at få samarbejdet omkring Malucca til at fungere. Men uden det ønskede resultat. I dag bor Malucca og Nanna sammen, og Ditlev har ikke haft kontakt til sin datter siden den 14. februar i år.
- Jeg har ikke kontakt til Malucca, for det vil Nanna ikke have, fordi jeg er lammet i den ene side. Det er noget pjat. Jeg kan lave mad til Malucca, skifte ble og give hende bad. Det tager bare lidt ekstra tid, fortæller Ditlev til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Nanna: Jeg har mistet venner pga. Ditlev
Nanna: Det er ikke sandt
Da Ditlev og Nanna stadig boede sammen, var Ditlev ofte alene med datteren, og derfor forstår han ikke, hvorfor det i dag er et problem, at han har en lammelse.
At Ditlevs lammelse pludselig skulle have betydning for hans samvær med Malucca, afviser Nanna.
- Det er bestemt ikke årsagen. Der er en lang forhistorie bag og nutidig historie i gang, siger hun.
Nanna ønsker ikke at indvie offentligheden yderligere i problemerne.
LÆS OGSÅ: Ditlev har indberettet Nanna til kommunen
Ditlev kæmper for datteren
Selvom Nanna afviser, at lammelsen har betydning for samværet mellem far og datter, så er Ditlev i fuld gang med at kæmpe for at få førligheden tilbage. Den kamp får han hjælp til med den sidste nye teknologi i form af en Walkaide. Walkaiden har erstattet skinnen på benet og stokken i hånden, fordi den sender stød gennem nervebanerne, så den lammede side igen kan bevæge sig.
- Det er en helt fantastisk opfindelse. Jeg får et stød, når jeg tager et skridt. Det er ikke et voldsomt stød, men det gør, at jeg i dag kan gå 10 kilometer i et hurtigere tempo end før, hvor jeg kunne gå 500 meter, fortæller han og understreger:
- Jeg gør det for Maluccas skyld, for mit højeste ønske er at få kontakt til hende. Hun er det første, jeg tænker på, når jeg står op, og det sidste jeg tænker på, inden jeg går i seng.
Ditlev har fået sin Walkaide på klinik Sahva i Holstebro. Walkaiden har en værdi af 40.000 kroner, og det er planen, at han i fremtiden skal lægge den på hylden ligesom stokken og benskinnen.
Hos Sahva er man overbevist om, at flere kan få glæde af Walkaiden.
- Vi forventer, at Walkaide vil kunne give mange af vores dropfodspatienter en mere flydende og sikker gang og for eksempel minimere risikoen for, at en person falder, siger Kirsten Dyrvig Søren, der er bandagist ved Sahva.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Ditlev brød sammen for åben skærm
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.