'De unge mødre'-Christina: Ny kæreste
Christina Startoft er mor til tvillinger, og nu har hun fundet kærligheden igen.
Gammel kærlighed ruster aldrig, er der nogen der siger. Og for Christina Skudstrup Startoft, som tidligere har medvirket i 'De unge mødre', synes det også at være tilfældet.
Christina fik for snart fem års siden tvillinger med hendes daværende mand, Michael, som hun forlod kort efter fødslen. Men den unge mor har nu fundet kærligheden i sin barndomskæreste, Kim Kjeld Jørgensen. Og til trods for deres venskab gennem 22 år, er de blevet kærester.
- Han er en god støtte og har taget Isabella og Tobias godt til sig. De tre har fået et super godt forhold til hinanden. Vi drømmer om at finde et rækkehus, vi kan flytte sammen i, fortæller en lykkelig Christina til Realityportalen.dk.
Hendes tvillinger bliver fem år efter sommerferien, og begge børn trives.
- Isabella og Tobias har det så godt. De nyder at gå i børnehave og lege sammen med vennerne. De taler meget om at begynde i skole næste år, og er begge fast besluttet på, at de ikke vil gå i samme klasse.
LÆS OGSÅ: Christina: Jeg savner ikke at være på tv
Arbejde og familieliv
Den unge mor nyder de mange glæder omkring hende, og har også selv en skøn hverdag.
- Lige nu har jeg et rengøringsjob. Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper og skal i sommeren være fast afløser ved hjemmeplejen. Jeg vil rigtig gerne ansættes på et plejehjem, hvor jeg kan arbejde med ældre og demente.
Men først står den på sommerferie hos familien, og den er planlagt til mindste detalje.
- Vi skal til Lalandia, nyde tid med familie og venner, og selvfølgelig børnenes store fem-års fødselsdag, slutter hun af.
LÆS OGSÅ: GÆT HVEM: Ung mor har fået nyt hårlook
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.