De tre 'Nybygger'-tabere kan stadig få fingrene i deres hus

Kampen om 'Nybygger'-husene er ikke afgjort endnu.

Anne og Todd kan inden længe flytte ind i deres nye hus, mens de tre resterende huse skal sælges. I sidste sæson af 'Nybyggerne', hvor husene lå i Farum, var der allerede inden programmets afslutning en lang venteliste af købere til husene. Men sådan lader det ikke til at være i år.

- De tre huse, der ikke bliver vundet, er 2E bolig Projektsalgs ejendomme, og de vil efterfølgende blive sat til salg. Hvis parrene har lyst til at købe deres respektive huse, er de naturligvis meget velkomne til det, fortæller Stine Lundbak Ravn, der er programredaktør hos TV 2 til tv2.dk.

Det står altså de resterende par frit for at købe husene, men det var ingen af parrene interesserede i, da Realityportalen snakkede med dem efter programmet i går. Christine og Mikkel skal spare lidt op, før de kan købe et hus, Steen og Marianne kaster sig over Mariannes sommerhus i stedet, og Jonas og Cecilie bliver i Brøndby, hvor de har venner og familie i nærheden.

LÆS OGSÅ: TV 2 brød loven ved 'Nybyggerne'-finalen

Inventaret kan blive dit

Når husene er solgt, så er det op til de nye ejere, om de vil beholde husene, som de ser ud nu, eller om de vil have dem ført tilbage til deres oprindelige planløsning, skriver tv2.dk. Det er dog kun det nagelfaste inventar, der følger med husene. Resten af indholdet kan seerne faktisk få fingrene i.

Husenes inventar bliver solgt ved et garagesalg i morgen d. 21. april kl. 12-15 i Gigantium i Aalborg. De tre par, der ikke vandt husene har dog forkøbsret på tre ting fra deres hus, men de øvrige ting kan alle byde ind på.

Pengene fra garagesalget ryger ind i produktionsbudgettet til næste sæson af 'Nybyggerne', som TV 2 allerede nu søger deltagere til.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Christine: Jeg bliver kaldt grimme navne

LÆS OGSÅ: Simon og Anne fra ‘Nybyggerne’ vandt drømmehuset: Nu er huset solgt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.