De nye paradisoer: Forældrene er ellevilde
Dette års 'Paradise'-cast har fuld opbakning hjemmefra.
De 11 paradisoer, som kommer til at pryde skærmen til foråret, har kun fået positive kommentarer fra deres forældre i forbindelse med deres medvirken i det populære realityprogram.
-Hvis jeg dyrker sex på hotellet, så får jeg sgu nok en highfive af min far, siger Kasper til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: DET FULDE OVERBLIK: Se alle 'Paradise'-deltagerne
"Bar fyr den af"
Flere af de andre forældre er også kun positiv stemt over for børnenes medvirken i det kontroversielle program.
-Min mor sagde, at jeg bare skulle fyre den af, dog uden at misbruge familiens efternavn, fortæller Christel med et smil.
Også Patricks forældre opfordrer ham til at more sig på hotellet.
-Min far er min bedste ven, og han var nærmest endnu mere oppe at køre over det, end jeg selv var. Min lillesøster på 15 år elsker programmet, så hun var også ret glad, da hun hørte, at jeg skulle deltage i 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: Bettingfirma: Her er vinderen af 'Paradise Hotel 2015'
Mor drømmer om at medvirke
Også Nannas mor blev glad på datterens vegne, da hun hørte, at Nanna skulle være en del af dette års startcast.
-Min mor kunne selv godt tænke sig at medvirke i programmet, hvis hun fik chancen. Så der er fuld opbakning hjemmefra, griner Nanna.
Den muskuløse Philip fra Farum er heller ikke blevet mødt af sure miner fra familien.
-Jeg er mors dreng, så hun er bare glad på mine vegne, siger Philip og fortæller, at han endnu ikke er stødt på fordomme omkring hans medvirken.
'Paradise Hotel' får premiere på TV3 til foråret.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Derfor skal du glæde dig til den nye sæson
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.