Dansk topmodel fester med Kendall Jenner
Josephine Skriver og Kendall Jenner går til den i Cannes, hvor de to veninder er til filmfestival.
Kendall Jenner er i disse dage i Cannes til den store filmfestival, og her har hun dansk selskab. Topmodellen Josephine Skriver, der er veninder med reality-stjernen, er nemlig også i byen, og det går ikke stille for sig.
De to kendisser nød en aften i byen med Hailey Baldwin, datter af Stephen Baldwin, og på Instagram afslører de tre tøser, at de kan finde ud af at hygge sig. Hvem har brug for et brystløft, når man har sin gode veninder i nærheden?
Josephine Skriver har tidligere fortalt til Realityportalen.dk, at livet som topmodel kan være ensomt, og at det kan være svært at få tid til at se veninderne.
- Vi kan måske være sammen rigtig meget i en måned, men så er vi i hver sin ende af jorden det næste halve år. Så der er rigtig meget alenetid, også selv om der altid er en helt masse mennesker omkring en, fortalte hun dengang.
Nu ser det dog ud til, at hun er inde i en periode, hvor hun får set veninderne. Så skal man naturligvis have mest muligt ud af det - og det ser i den grad ud til, at hun formår det!
LÆS OGSÅ: Josephine Skriver: Livet som topmodel kan være ensomt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.