Foto: TV3

Daniels værste ferieflirt: Hun var ikke en kvinde

Daniel fra ’For lækker til KBH’ fik sig noget af et chok, da han opdagede, at hans ferieflirt måske ikke var en kvinde.

Daniel Jakobsen kender vi som den flotte charmør fra’ For Lækker til KBH’, som godt kan lide at score damer. Men Daniel har engang, på en ferie, erfaret, at det måske ikke kun er pigerne, der falder for hans charme.

- Min værste ferieflirt var med en pige, jeg kyssede med en enkelt aften, fortæller Daniel til Realityportalen.dk som tilføjer, at han pludselig fornemmede, at der var noget anderledes ved denne pige.

- Jeg mærkede pludseligt, at hendes kind kradsede, fortæller Daniel, som fik sig noget af et chok.

Og mindet om ferieflirten spøger stadig.

- Jeg er stadigvæk, den dag i dag, i tvivl om, om det var en transvestit, jeg kyssede med, erkender Daniel blankt.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Julie: Sådan går det med Steffan og jeg

Mine bedste ferieminder

Daniel har masser af gode ferieminder. (Foto: Privat/Facebook)

Daniels flirt med en mulig transvestit er heldigvis et enkeltstående tilfælde. Og Daniels bedste ferieoplevelser bærer  i høj grad præg af, at han har haft succes med pigerne.

- Min bedste ferieoplevelse var med min ekskæreste, Katrine, i Barcelona, fortæller Daniel og fortsætter:

- Det var min første ferie med en kæreste, og vi havde masser af varme, romantik og hygge, fortæller Daniel og tilføjer:

- Det var en super dejlig tur, som jeg altid vil huske.

Men ferien med ekskæresten Katrine er ikke den eneste ferie, Daniel ser tilbage på som en fantastisk ferieoplevelse med en pige i centrum. Daniel har nemlig også haft en fantastisk ferieflirt.

- Min bedste ferieflirt var med en pige, jeg mødte i Grækenland, fortæller Daniel og fortsætter:

- Hun var top lækker, og vi hyggede os ganske fint på hendes fars skib, som lå til kajs, fortæller Daniel, som stadig tænker på sin lækre ferieflirt.

- Jeg gad faktisk godt at vide, hvor hun er den dag i dag, siger han.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-par flytter sammen

Min ferie i år

De to venner skal holde ferie sammen hos Kay. (Foto: Privat/Facebook)

Der er ikke plads til meget sommerferie i år for ’For lækker fyren’.

- Jeg har ikke ferie i år, da jeg skal arbejde, inden jeg begynder på studiet her til sommer, fortæller Daniel, som dog får tid til en smule ferie, som han skal tilbringe hos en af de andre personer fra ’For lækker til KBH’.

- Jeg skal på mini ferie i Jylland hos min bedste ven Kay, fortæller Daniel, som ikke har planer om at rejse længere væk end Jylland før sidst på året.

- Der går turen til London, hvor jeg skal holde nytårsaften, slutter han.

VIGTIG SOMMER-INFO: Realityportalen udkommer hele juli med en sjov, skør, mystisk eller sød sommerartikel, hvor en kendt realitystjerner fortæller om en helt særlig ferieoplevelse.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Simone flytter i hus med kæresten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.