DAGENS SOMMERSNACK. Nadia: ‘For lækker til love’ er et jantelovs-program
Bedsteveninderne Nadia og Helene fra ‘For lækker til love’ bliver stadig husket, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller Nadia
I reality-serien ‘For lækker til love’ har man kunnet følge de to veninder Nadia og Helene i jagten på drømmefyrene. Her var det, og det er det stadig, et ufravigeligt krav fra de to veninders side, at deres kommende kærester kan med hinanden. De to veninder gør nemlig alt sammen.
Der er dog bade positive og negative ting ved at udstille sit kærlighedsliv og sig selv i et reality-program, erkender Nadia. Selvom de ikke længere er med i programmet, så oplever hun stadig, at folk genkender hende – og det er på godt og på ondt.
- Folk kan i den grad stadig huske mig, og det tror jeg, at de kan, fordi det er et totalt jantelovs-program, folk husker programmet og dem, der medvirker i det, bedyrer Nadia og fortsætter:
-Jeg synes, det er meget sjovt, når folk genkender en, men det kan også være meget grænseoverskridende. Jeg har prøvet, hvor man var ude og spise, og der var mange børn, som slet ikke kunne lade mig være i fred, det var så galt, at chefen måtte komme og bede dem om at gå ud. Eller om søndagen, hvor man bare gerne vil være anonym, lige der kunne jeg godt være foruden, fastslår hun.
LÆS OGSÅ: Nadia og Helene nu med botox.
Vi var et eksperiment I programmet
Optagelserne til ‘For lækker til love’ er næsten lige stoppet, og de to veninder kommer ikke tilbage til programmet.
-Helene og jeg var et eksperiment i programmet på den måde, at vi skulle dobbeltdate og være de to veninder, der altid gjorde alt sammen hvilket vi også gør. Men på tv er det svært at være sig selv, og jeg tror derfor, at det giver for mange komplikationer, når man skal filme 4 på en gang, fortæller hun.
-Og så var vores historie fortalt, så TV3 mente ikke, at der var mere at fortælle om os! men det gør heller ikke noget, at vi ikke er med i sæson 4, vi har det begge fint med det.
LÆS OGSÅ: Anholdt for at urinere i metroen.
Ville gerne være med i 'Fristet'
Selvom det er slut med ‘For lækker til love’ for de to veninder, så afviser Nadia ikke, at hun kunne finde på at lave mere tv indenfor samme genre.
-Jeg kunne godt finde på at lave mere reality tv, og hvis jeg skulle vælge et program, så skulle det helt sikkert være 'Fristet', fortæller hun og peger i samme åndedrag på, at hun hvis der er et program, som hun slet ikke ville være med i, så er det ‘Paradise Hotel’.
Jagten forsætter for veninderne
Nadia fortryder slet ikke, at hun deltog i programmet – faktisk har det gavnet hende så meget, at hun nu er ved at flytte sin frisør-salon til nye og større lokaler, fordi hun har så travlt.
-Jeg har ikke haft dårlige oplevelser med min deltagelse i ‘For lækker til love’, tværtimod har det været en god oplevelse! Jeg fortryder absolut intet. Jeg var med for at opleve noget, man lever kun en gang. Og så var det selvfølgelig en oplagt mulighed at få min butik med i programmet, det er jo god reklame, og jeg må indrømme, at det har hjulpet rigtig meget, fortæller hun.
Til trods for travlheden med den nye butik bliver der dog også tid til lidt sommerferie for Nadia. Og ferien skal selvfølgelig bruges sammen med veninden Helene. De to hart alt om at tage en lille tur sydpå. Og så fortsætter jagten på drømmefyrene selvfølgelig også for veninderne.
-Vi møder masser af fyre, men ingen med potentiale... Endnu.. slutter Nadia.
Husk at følg med i morgen, hvor vi bringer endnu en artikel med en tidligere reality-kendis.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.