DAGENS SOMMERSNACK: 'Fristet' hjalp på selvværdet

Da Burak meldte sig til Fristet havde han problemer med selvværdet, men efterfølgende har han stødt bygget muskler på kroppen, fået job og dermed også styrket sin selvtillid – og det selvom han efter sin hjemkomst fra programoptagelserne en kort periode var varetægtsfængslet.

- Mine mål i fremtiden? Jeg siger kun en ting: Dennis Knudsen har ingen chance, smiler Burak, da Realityportalen stiller ham spørgsmålet om hans ønsker for fremtiden.

Det må siges at være klar tale fra en fyr, der har døjet med problemer med selvværdet og kærestesorger, men som efter sin deltagelse i 1. sæson af 'Fristet' i den grad har fundet melodien.

- Med tiden begyndte kiloene at rasle på, håret blev kortere, og jeg fik mig en læreplads hos en frisør i Aarhus. Så siden har jeg ændret min kropsbygning, ændret håret og i den grad ændret min selvtillid, fortæller Burak, der ikke har i sinde at indstille transformationen af sit udseende her:

- Jeg er i gang med at undersøge en operation i mit øje. Jeg har lidt af, at jeg skeler, og det skal der bestemt laves om på, slår han fast.

Mens Burak nyder ændringerne i sit udseende, har han også tid til at glæde sig over at andre lægger mærke til hans forvandling.

-Tit og ofte bliver jeg faktisk stadig genkendt, folk vender sig tit om. Ofte hører jeg også, at jeg har ændret mig udseendemæssigt, fortæller Burak.

Forskrækkelsen

Det har været en lang rejse for aarhusianeren, der kort inden sin deltagelse i 'Fristet' måtte se sin far, onkel og morbror blive anholdt for at planlægge et æresdrab på hans moster.

-Det hele startede med at min moster var sin mand utro. Siden da kunne familien ikke acceptere at hun gjorde, som hun gjorde. Hun kunne til gengæld ikke tåle, at hun blev frosset ude af os andre, og at vi ikke ville tale med hende, beretter Burak og fortsætter:

-Da jeg kom hjem (fra Fristet, red.), sad jeg varetægtsfængslet i 4 uger, indtil jeg blev frifundet for ikke at have planlagt noget som helst. Sagen havde intet hold, den gik fra æresdrab, til trusler og til, at vi skulle have tævet hendes chef, som hun havde været sin mand utro med, forklarer han.

Trods for forskrækkelsen nedtoner Burak sagen, men stiller sig ikke utilfreds med den erstatning, han modtog for den uretmæssige varetægtsfængsling.

-Jeg fik en erstatning på 76.000 kr., min far venter en erstatning på 800.000 kr., min morbror er også blevet frifundet, men hendes mand skulle være dømt for trusler mod hendes chef, slutter Burak.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.