Foto: SBS

Cougar-Stephanie: Mit liv er fuldstændig forandret

Cougaren vælter sig i tilbud, VIP-billetter og gaver. De rosende ord fra omverdenen vil ingen ende tage, men det er noget, 45-årige Stephanie værdsætter.

Det er gået stærkt for Stephanie Daniela Cipua, der jagter de yngre mænd i kanal 5's 'Singleliv'. I januar måned var hun med i 'Singleliv' for første gang, men en sæson var ikke nok for den fremtrædende personlighed. Derfor er hun med i endnu en sæson af det populære dating-program, hvilket er til stor glæde for både hende selv og hendes fans.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee genopstår

- Før kunne man lige smutte ned at handle, men det kan man ikke nu - det tager i hvert fald en time. Folk stopper en, og de roser programmet. De fortæller mig, at de synes, programmet har fået et løft, fortæller cougaren til Realityportalen.dk.

Hun understreger, at det er ekstremt overvældende med al opmærksomheden, da det hele er gået fra den ene yderlighed til den anden. Selvom opmærksomheden omkring Stephanie har stået på et stykke tid, så er det alligevel en underlig følelse, når folk stopper hende på gaden.

- Når folk kommer hen og siger 'Hej Stephanie' og giver mig et knus, tænker jeg. hvem er det? Så gammel er jeg da heller ikke blevet, at jeg ikke kan huske det - men de kender mig fra TV, men jeg kender jo ikke dem, forklarer hun.

Vælter sig i tilbud

Der er ingen grænser for de tilbud, cougaren får. Det strækker sig fra kjoler og smykker til rejser, fester og giftermål. Tilbuddene om giftermål er ifølge Stephanie spændende, men hun indrømmer, at hun får en klump i halsen, når hun får tilbud af den slags.

- Jeg er blevet spurgt af flere jyder, hvornår jeg skal giftes. Men det er ikke noget, man kan sige, for det er kemien, der skal være det afgørende, siger hun og understreger, at hun elsker jyder.

LÆS OGSÅ: Joy: Den fedeste bytur, ever

Der er dog en klar grænse, når det kommer til at skulle giftes - for det er ikke kun singler, der vil giftes med cougaren.

- Jeg er ikke til utroskab, og jeg synes, det er klamt, når folk skriver, og de er i et forhold. Undskyld, min sprogbrug, men jeg er pisseligeglad, når de skriver, raser hun.

Derudover er hun inviteret til fest med hele aller pressen den 21. september, ligesom hun er blevet inviteret til VIP-fest i Monaco, hvor blandt andet Monacos prins vil være på gæstelisten.

- Det må være nogen, der kender mig. Ellers ville de ikke vide, at jeg gerne vil til Monaco, for jeg er jo en rigtig formel 1-pige.

Hver dag får Stephanie omkring 100 emails fra forskellige personer, men det er kun 98% af tilbuddene, hun tror er oprigtige. Derfor vil hun altid have dokumentation for invitationen.

Bilulykke medførte konkurs

Men vejen til at blive reality-stjerne har ikke været let. For et år og otte måneder siden var Stephanie en del af en bilulykke, der endte med, at hun gik konkurs. At gå konkurs var dog ikke den første tanke, der fløj igennem hovedet på cougaren, da bilen snurrede rundt på motorvejen.

- Det eneste jeg tænkte, da bilen snurrede rundt var 'åh gud, min datter', fortæller hun.

Foruden at gå konkurs, fik hun piskesmæld, der gør, at hun ikke kan arbejde, derfor vil hun gøre alt for at udleve sin store drøm.

- Jeg vil rigtig gerne være skuespiller, men har ikke råd til uddannelsen. Derfor har jeg søgt en række fonde og legater, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Rasmus: Jeg er ikke den stærke

Reality-tv er hårdt arbejde

Hvis nogen går og tror, at det er 'piece of cake' at være reality-stjerne, så tager de fejl. Grueligt fejl - det er nemlig benhårdt arbejde, fortæller Stephanie.

- Man skal ikke tro, at det hele altid er kaviar og champagne. Jeg er ikke rig, men jeg er glad - men uden mine fans var jeg ingenting.

Der er mange forskellige indgangsvinkler til at lave reality, og den ombejlede cougar er bevidst om, at hun er i den ældre kategori af reality-folk.

LÆS OGSÅ: Stephanie Star nøgen til årets Gay parade

- Jeg er over 40 år, men stadig toplækker. Men det kræver hård træning. Det er en fornøjelse, men det er hårdt arbejde, for jeg skal hele tiden holde mig sprød.

Stephanie uddyber, at i hendes alder har man prøvet det meste, og derfor vælger hun ofte at prioritere sin træning fremfor at tage i byen.

Og den hårde træning har ikke været forgæves. Udover at sortere i tilbud og åbne gaver, så går der også rigtig megen tid med at lave fotoshoots.

- Jeg er selvfølgelig en pæn pige, så derfor får jeg også tilbudt mange fotoshoots - det er rigtig sjovt, synes jeg. Folk er så søde, men det manglede også bare, for jeg bruger virkelig megen tid på mit arbejde, slår hun fast over for Realityportalen.dk.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.