Clairvoyant til Rasmus Nøhr: Din eks drømmer om børn og bryllup

Måske skal Rasmus Nøhr finde sin eneste ene i fortiden.

I aften har Kanal 4 premiere på programmet 'Nærkontakt', hvor en række kendte mennesker tilbringer et døgn sammen med tre professionelle spirituelle vejledere, der hjælper de kendte med at få svar på afgørende personlige spørgsmål.

Sangeren Rasmus Nøhr er en af dem, som i aften får gode kærlighedsråd af clairvoyanten Rikke, der kan fortælle, at hun ser, at Rasmus' kommende partner er fra udlandet. Det får Rasmus tanker hen på en iransk ekskæreste, han splittede med på grund af for mange skænderier. Men måske det var en fejl?

- Hun drømmer jo i virkeligheden om, at du skal fri til hende, og at I skal blive gift, og at I skal få børn. Så hvad er det, der ligesom holder dig tilbage for at gå hen og købe en ordentlig diamant, og så ned på de knæ dér, spørger clairvoyante Rikke Rasmus i aftenens program.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Sådan skal vores bryllup være

Gået bananas ved hver forelskelse

Svaret på spørgsmålet skal muligvis findes i Rasmus' fortid, hvor den stormende forelskelse måske ikke altid har været rosenrød.

- Jeg har været forelsket tre eller fire gange i mit liv. Og hver gang er det gået bananas. Det bliver for voldsomt, og det går galt, fortæller han i aftenens program.

Også Hella Joof og skuespillerinde Maria Rossing får i aften besvaret spørgsmål, der vedrører både fortid, nutid og fremtid - og som kun kan besvares med hjælp fra den åndelige verden.

Se 'Nærkontakt' i aften klokken 21.00 på Kanal 4.

Smugkig også lidt af afsnittet herunder:

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen: Angsten vil altid følge mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.