Ciano fra 'For lækker til love': Deltagelsen kostede mig min drøm
Det bringer ikke altid kun gode oplevelser med sig at deltage i et realityprogram.
I øjeblikket genudsendes første sæson af TV 3-programmet 'For lækker til love'. Da første program rullede over skærmen i foråret 2011, var den i dag 30-årige Marc Ciano blandt de medvirkende.
Ciano vandt i 2014 'Et ton cash', men sidenhen har han lagt reality-livet bag sig og satset på en anden karriereretning. Det har dog ikke været helt uden udfordringer.
- Efter, jeg havde deltaget i reality-tv, er vi i Danmark desværre så fulde af fordomme, at folk ikke kunne se udover min deltagelse. De kunne derfor ikke se, at jeg er en fremragende sælger og et yderst sympatisk menneske. Efter at have søgt drømmen som ejendomsmægler uden held, valgte jeg at starte mit eget callcenter, SalesGroup København, som jeg har lært utroligt meget af og har stor succes med, fortæller Ciano til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Jeg fortryder dog alligevel ikke, at jeg i sin tid sagde ja til at medvirke i programmerne. Generelt mener jeg, at man aldrig skal fortryde sine valg, da man kan lære af det hele. Jeg har moret mig med reality, og jeg har fået en masse uerstattelige oplevelser. Desuden har jeg en bedre stilling nu end de fleste ejendomsmæglere. Blandt andet har jeg 22 ansatte.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ciano springer ud som undertøjsmodel
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love’-babe og ‘Paradise’-hunk fejrer kærligheden
'Jeg er mere underholdende i dag'
Ciano morer sig i øjeblikket over at gense sig selv i 'For lækker til love' på TV 3. Han mener dog, at han ville være endnu mere interessant at se på, hvis programmet var blevet optaget nogle år senere i hans liv.
- Det er da sjovt at se sig selv, men jeg synes også, at det er lidt underligt, at noget fra seks år siden genudsendes, bare fordi jeg havde så stor en underholdningsværdi med min person dengang. Jeg har modnet mig meget siden, og faktisk er jeg mere underholdende i dag, starter Ciano og uddyber:
- Jeg er mere moden nu og har fundet mig selv, mens jeg i 'For lækker til love' var lidt naiv og ung. Det er derfor en skam, at jeg ikke har tid til at lave mere tv, for det er ret spændende at lave. Især hvis det er et relevant projekt for mig og en god udfordring. 'Robinson' kunne derfor være et godt program, men det har jeg desværre bare ikke tid til.
30-årige Marc har siden programmet fået sig en sød kæreste, 19-årige Nathalie, som han fandt sammen med i slutningen af 2015.
Se billeder af Marc Ciano øverst i artiklen.
'For lækker til love' genudsendes på TV 3 i hverdagene omkring klokken 15.00.
LÆS OGSÅ: 'Et ton Cash’: Sådan brugte Ciano pengene
LÆS OGSÅ: Husker du ‘For lækker til love’-Nikita? Her er hun i dag
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love’-babe: Det bedste og værste i 2016
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.