Foto: Privat

Christina Maria om sin fødsel: Sov ikke i 50 timer

Miss Paradise-vinderen taler nu ud om sin hårde fødsel.

I sidste uge blev det afsløret, at den tidligere 'Paradise'-babe Christina Maria havde født en lille søn mandag den 5. december.

Den nybagte mor blev dog ikke sendt hjem efter sin fødsel. Hun forblev indlagt i fem dage, da hun havde ammeproblemer, og der herskede tvivl om, hvorvidt sønnens tal for sygdommen gulsot var for højt.

Heldigvis er alt nu i den skønneste orden, og den lille familie er kommet godt hjem. Selve fødslen var dog bestemt ikke en dans på roser.

- Fødslen var en meget lang og sej kamp, og det var den værste smerte, som jeg nogensinde har oplevet. Mit vand gik klokken 00.30, og så fødte jeg først klokken 21.39. Jeg var helt smadret, og da jeg fødte, havde jeg ikke sovet i næsten 50 timer, fordi jeg ingen søvn fik, afslører Christina Maria til Realityportalen.dk.

Men selvom fødslen tog så hårdt på hende, at hun bagefter måtte bede om ro og folks forståelse i en opdatering på Facebook, så er hun dybt forelsket i sin nye lille søn, Thor.

- Alt er vel med lille Thor, han vejede 3865 gram og var 54 cm lang ved fødslen. Vi nyder begge to at være kommet hjem nu. Det er bare rigtig rart, fortsætter den nybagte mor.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-Christina Maria har født

LÆS OGSÅ: Gravid paradiso afslører: Det skal min søn hedde

LÆS OGSÅ: Christina Maria fra ‘Paradise’: Her er min kæreste

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.