(Foto: Franne Voigt)

Christians store ønske: Savner morfar

Kronprinsfamilien håber, at det bliver muligt for John Donaldson at komme til Danmark, når prins Christian skal konfirmeres til maj.

Efter to udsættelser er prins Christians konfirmation nu planlagt til at finde sted i Fredensborg Slotskirke lørdag den 15. maj kl. 15.00. Det store spørgsmål, som kronprinsparret stadig venter svar på, er dog, om det er muligt at samle hele den kongelige familie og prins Christians faddere til den store dag. Især håber man, at det bliver muligt for kronprinsesse Marys far, John Donaldson, at komme til Danmark. Han er meget savnet af hele familien og især af sine fire børnebørn. LÆS OGSÅ: DATOEN ER KLAR: Nu skal prins Christian konfirmeres Kronprinsesse Marys far, John Donaldson, og hustruen, Susan Moody, har ikke været i Danmark siden forrige sommer (Foto: Kaspar Wenstrup) Som tidligere beskrevet i HER&NU har den pensionerede matematikprofessor og hustruen, Susan Moody, ikke været i Damark i snart to år. Donaldson, der fylder 80 i september, var senest på familiebesøg i Danmark i juni 2019. Siden han i 2008 gik på pension har han og Moody boet i landsbyen Ribérac ved Bordeaux i Frankrig, ligesom de også har opholdt sig en del i deres lejlighed i kystbyen Deal nær Dover i England og i Hobart på Tasmanien, hvor hans to ældste døtre, Patricia og Jane, bor med deres familier. Trods flere henvendelser til parret har det har ikke været muligt at få oplyst, hvor de opholder sig under pandemien, men hvis det er Australien, vanskeliggør det en rejse, da landet på grund af smittefaren har indført et ind- og udrejseforbud. Det betyder, at australske statsborgere og fastboende udlændingene skal søge om en særlig tilladelse, hvis de ønsker at forlade landet. LÆS OGSÅ: Derfor stråler Joachim: Hun gør ham lækker Det har endnu ikke været muligt at få oplyst gæstelisten til konfirmationen, men hvis den følger traditionen, har prins Joachim og hans familie også fået en invitation ligesom prins Christians faddere: kronprinsesse Victoria, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Pavlos. Det eneste, kongehuset indtil videre bekræfter, er, at konfirmationen efterfølgende bliver fejret privat med respekt for de gældende restriktioner. LÆS OGSÅ: Marys mange gæster: Besøg på slottet LÆS OGSÅ: Gardere i kokainrus: Slottet hærget