Christian Degns nye liv: Med Vagn i vogn

Christian Degn og Trine Johst Vammen er tilbage, hvor det hele startede. Nu med deres søn i barnevogn.

For et lille års tid siden blev Christian Degn og Trine Johst Vammen afsløret som nyt kærestepar ved 'Musik i Lejet'.

De havde mødt hinanden måneden før, og forleden dukkede de så op igen på gerningsstedet – nu med lille Vagn i barnevognen, som et produkt af deres kærlighed.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche frygter for sit helbred: Nu er det slut 

– Ringen er sluttet. Her står jeg med verdens smukkeste kvinde, der har født for syv uger siden, og en dejlig lille dreng, sagde den to meter høje tv-vært i strålende humør.

– Det er skønt at være mor. Jeg har fået den største gave her et par dage før min fødselsdag, fortalte 31 årige Trine.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-par i modvind: Hemmelighed gav problemer

I de sene nattetimer forlod Christian Degn et par gange sin familie for at springe ind i rollen som DJ Degnamite på festivalen. Det har han gjort i mange år.

LÆS OGSÅ: ‘Diamantfamilien’-stjerne single igen: Klar til at date

– Men i dag skal Vagn opleve sin første koncert, og det bliver med Gnags på scenen, ligesom jeg selv oplevede dem sammen med min mor, da gik jeg i sjette klasse, afslørede den 43-årige 'Nybyggerne' vært, der til august også er aktuel i et nyt musikorienteret program på TV 2.