Chokeret Amalie efter exit: Hvorfor sker det først nu?
Paradisoen har spillet risikabelt på hotellet, men nu er det slut.
Med et ben i hver gruppe har Amalie spillet det risikable spil på 'Paradise Hotel'. Her til aften gik den ikke længere for den kontante paradiso, der måtte forlade hotellet.
- Jeg forstår sagtens, at min gruppe gik imod mig. Men jeg er chokeret over, de ikke gjorde det noget før. Jeg stod i den modsatte gruppe, hvilket ikke var så svært at regne ud, siger Amalie til Realityportalen.dk og uddyber:
- Jeg er overhovedet ikke sur på nogen.Det er et spil, og jeg forstår, at de smed mig ud. Alt andet havde været dumt, men derfor prøvede jeg stadig at kæmpe. Jeg fik desværre ikke muligheden for at smide dem ud, fordi pigerne stod i fare hver torsdag. Hvis jeg havde fået chancen, havde jeg gjort det med det samme. Så det var klogt at fravælge mig.
LÆS OGSÅ: Sine: Vidste ikke Amalie var med i gruppen
Havde pakket til hjemrejse
Selvom Amalie kæmpede for sin overlevelse til det sidste, så vidste hun, at det var en umulig opgave.
- Jeg havde allerede pakket mine kufferter og var parat til at tage hjem til Danmark, da Isabella tjekkede ind med en fredning. Der vidste jeg godt, at løbet var kørt, erkender hun.
Amalie ser tilbage på 'Paradise Hotel' som en fantastisk oplevelse, selvom det var hårdere, end hun havde forventet.
- Jeg er chokeret over, hvor psykisk hårdt det var. Jeg savnede mine venner og familie helt sindssygt. Derudover stod jeg i fare hver torsdag, hvilket gjorde, at jeg til sidst var mættet, siger hun og tilføjer:
- Hvis jeg ikke var røget nu, var jeg ugen efter. Jeg ville hellere spille spillet farligt og ryge hurtigt end være mere fraværende og gå til en finale. Det, synes jeg, nemlig ikke er værdigt.
LÆS OGSÅ: Amalie om sit temperament: Finder mig ikke i alt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.