CHOK: Sarah Louises datter i livsfare

Den populære bloggers datter har netop været ude for en meget ubehagelig episode.

Forældre har ofte en evne til at se deres børns ulykker, inden de sker. Og det kan model og blogger Sarah Louise være ekstra glad for disse dage. Hendes datter var nemlig for nyligt udsat for livsfare.

- Albert og Alma sidder den anden dag i sofaen og tumler lidt i deres dyner. Imens står jeg og rører i kødgryderne, men opdager pludseligt, at der er meget stille. Så jeg kigger ind i stuen, og der ligger 2-årige Alma med hovedet trykket ned i sofaen med en pude, dyne og Albert ovenpå, skriver den rystede Sarah Louise på sin blog og fortsætter:

- Han sad bare der og smilede, og Almas fødder sprællede. Det gøs helt ind i nerven på mig, og i et spring var jeg over ham og fik ham væk. Alma gispede efter vejret, var helt bleg og så græd hun. Jeg var mildest talt rystet!

LÆS OGSÅ: Sarah Louise Christiansen: Jeg accepterer utroskab

Stakkels storebror Albert

Sarah Louises 3-årige søn Albert var derimod ikke bemærket af episoden. Han havde nemlig ingen ide om, at hændelsen kunne have kostet hans lillesøster livet.

- Albert sad bare i den anden ende af sofaen og kiggede nervøst. Han vidste tydeligvis ikke, at han lige var igang med at kvæle sin lillesøster. Jeg rystede over hele kroppen ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis jeg nu lige var gået ned med skrald, taget et bad eller bare ikke havde kigget ind i stuen, forklarer Sarah Louise og tilføjer:

- Stakkels lille Albert. Han vidste slet ikke, hvorfor jeg reagerede så voldsomt. Men jeg fik forklaret ham, at det der må man ikke, og at det var meget farligt. Jeg havde en klump i halsen - hvor er det frygteligt at tænke på, hvor let ens børn kan komme til skade.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise indlagt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.