CHOK! Nybagt 'Robinson'-par er gået fra hinanden
På trods af babylykke forsvandt følelserne mellem Melissa og Mikkel, der nu har valgt at gå fra hinanden.
Den 29. juni blev 'Robinson'-parret Melissa Nielsen og Mikkel Serwin forældre til sønnen Mason. Lykken var stor, og parret glædede sig til at skulle begynde livet som familie på tre. Desværre holdt familieidyllen ikke længe.
- Mikkel og jeg er gået fra hinanden. Familie og tætte venner har vidst det i en måned nu, men ellers har vi holdt det for os selv, indtil jeg kunne få min egen bolig, forklarer Melissa til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Vi voksede bare fra hinanden - det sker jo tit, når man får børn. Følelserne var der bare ikke mere på samme måde for nogen af os, men jeg holder stadig af Mikkel, hvilket jeg altid vil gøre, da han er far til Mason.
LÆS OGSÅ: Melissa efter hård fødsel: Vi er lykkelige
Mason bliver hos sin mor
Det er ikke altid nemt at gå fra hinanden, når der er et barn involveret. Men parret har dog fundet en fin løsning.
- Mikkel ser Mason et par gange om ugen hos mig, for at han stadig kan få et forhold til ham. Men ellers bor han fast hos mig, siger Melissa og tilføjer:
- Jeg har det godt og er kommet godt på plads i min nye lejlighed. Mason trives her, hvilket er vigtigt for mig. Så nu vil jeg nyde mor-livet og komme i gang med at træne igen, så min krop kan blive pæn.
LÆS OGSÅ: Melissa om Masons start på livet: Han døjer med problemer
LÆS OGSÅ: Melissa og Mikkel om ‘Robinson': Vores forhold er blevet stærkere
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.