Cecilie og Jonas efter 'Nybygger'-sejren: Som at vinde otte timers søvn
Parret vandt soveværelset i ’Nybyggerne’, og det gav dem fornyet energi.
I gårdagens afsnit af ’Nybyggerne’ blev der lagt fra start med redebyggeri, og det meget bogstaveligt for aftenens vindere i det røde hus, Cecilie Handberg og Jonas Henriksen, der havde placeret omridset af en fuglekasse rundt om sengen i deres soveværelse.
- Vi havde ikke sovet den nat, men lige så snart, vi vandt, var det som at have sovet. Der vandt man lige otte timers søvn, og så kunne man arbejde videre, siger Jonas til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er ‘Nybyggerne’
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’-Lise og Michael tilbage på tv
’Nu behøvede vi ikke at vinde mere’
Parret, der ingen tidligere erfaring har med håndværk, var både lettede og overraskede over den flyvende start på konkurrencen.
- Vi snakkede om, at nu behøvede vi ikke vinde mere, fordi nu havde vi vundet én gang. Bare noget. Så kunne vi ligesom slappe af, siger Cecilie.
- Nu har vi i hvert fald vist, at vi godt kan vinde, og så må vi lige… Man laver jo selvfølgelig alting for at vinde alligevel, men det var en virkelig rar start, supplerer Jonas.
Du kan se ’Nybyggerne’ hver onsdag kl. 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’-Christel og Johan: Godt, vi ikke vandt huset
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’-par: Her er de i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.