Casper forklarer: Derfor gik jeg fra Sarah

Nu sætter bacheloren ord på bruddet

Casper Berthelsen fandt ikke kærligheden, da han datede en række smukke kvinder for rullende kameraer under optagelserne til ‘Bachelor’ sidste år. Efterfølgende blev han dog ramt af Amors pil, og i september sidste år præsenterede han for første gang kæresten Sarah på den røde løber.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sejr afslører: Dét hed jeg før

Her fortalte Casper, at de to havde kendt hinanden i cirka ti år, da de er tidligere kolleger i Forsvaret. Og da ‘Bachelor’ sluttede, fik de kontakt igen og fandt sammen.

Forholdet med Sarah Jessica Jeppesen har dog ikke været en dans på roser, og i starten af ugen bekræftede begge parter, at de ikke længere danner par.

Til Realityportalen fortæller Casper Berthelsen, at det var ham, som stoppede det.

- Vi har forskellige måder at prioritere og balancere familieliv, arbejdsliv, fritid og venner. Det harmonerede bare ikke, forklarer han og fortæller, at bruddet har været længe undervejs.

- Der har været et par gange tidligere, hvor jeg også har været tæt på at afslutte forholdet.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så meget er der sket i Sofie Lindes hus på Langeland

Tror på kærligheden

Selvom det aldrig er nemt at gå fra en kæreste, er Casper optimistisk, når det gælder sit fremtidige kærlighedsliv.

- Jeg skal lige bruge noget tid på at komme mig over bruddet, men jeg tror stadig på kærligheden. Og når jeg igen er klar til at date, kommer jeg til at tage det seriøst. Den næste kvinde, som jeg finder sammen med, håber jeg, bliver den sidste, slår han fast.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er Pitzner-pigernes nye program

Når det gælder sin karriere og sit fritidsliv ser Casper også lyst på tingene.

- Jeg har store forhåbninger for fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig at søge nogle nye veje og udfordringer, når det kommer til mit arbejdsliv. Derudover kunne jeg godt tænke mig at komme i bedre form og bruge mere tid på mine venner og min familie, fortæller Casper.

Casper og Sarah Jessica Jeppesen er stadig på talefod, og 'Bachelor'-stjernen har også kun gode ting at sige om ekskæresten.

- Jeg synes, at Sarah er et godt menneske, som har hjertet på det rette sted, lyder det.