Camilla Framnes afslører: Sådan er mit forhold til fædrene
Camilla Framnes løfter nu sløret for, hvordan hun har det med fædrene til hendes to ældste sønner.
Der bliver nogle gange lagt det helt store puslespil hjemme hos Camilla Framnes, når det hele skal gå op med ferier og weekender. 'De unge mødre'-deltageren har selv to sønner fra to tidligere forhold, mens hendes kæreste, Kevin, også har en datter med i regnestykket.
- Det er klart, at der er meget planlægning, og meget der skal gå op med ferier og så videre. Det er et puslespil, og man kan lige vove på at bytte en weekend, for så ramler det hele bare, siger hun med et stort grin til Realityportalen.dk.
- Men vi har det faktisk godt sammen på kryds og tværs. Vi har et godt forhold til Oliver og Sebastians fædre, og vi har det også godt med moren til Kevins datter. Det gør det hele meget lettere, fortsætter hun.
SE BILLEDERNE: Camilla Framnes efter VILDT vægttab: Sådan har jeg tabt mig
"Han er en kammerat"
Men selv om de alle har det godt på kryds og tværs, så er forholdet til Camillas ældste søn Oliver alligevel anderledes.
- Det er klart, at vi har et specielt forhold til Kiyo og ser ham mere. Han er jo en kammerat, og det har han altid været. Indtil han selv fik en kæreste, så var det heller ikke unormalt, at han nogle gange overnattede hos os og var her meget, fortæller Camilla.
- Det har Kevin været helt cool med, og han har hele tiden været klar over, at når man bliver kærester med mig, så får man ikke kun mig og mine børn. Man får faktisk også Olivers far med, men heldigvis har de det også godt sammen, så det kunne ikke være bedre.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Jeg skal have lavet bryster
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes drømmer om mere tv
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.