(Foto: All Over)

Caitlyn Jenner scorer rolle i populær tv-serie

Optagelserne med Kardashian-faren starter i denne uge, oplyser seriens skaber.

Caitlyn Jenner får en rolle i tredje sæson af den succesfulde tv-serie 'Transparent', der i øjeblikket er i fuld gang med at blive optaget. Det fortæller seriens skaber, Jill Soloway, til Associated Press.

Hun vil dog ikke ud med, hvor stor en rolle Caitlyn Jenner får, eller hvad hun skal spille. Men hun oplyser, at optagelserne begynder i denne uge, og at det ikke var svært at få overbevist 'Keeping Up With the Kardashians'-stjernen til at medvirke.

- Vi er alle del af det samme miljø, og mange af de transkønnede, der arbejder på vores serie, arbejder også på hendes 'I am Cait', siger hun.

'Transparent', der kan ses på Viaplay, handler om den pensionerede skolelærer Morton Pfefferman, som sent i livet springer ud som kvinde over for omverdenen og sin familie.

LÆS OGSÅ: Caitlyn Jenner: Derfor dater jeg ikke lige nu

LÆS OGSÅ: Efter kønsskifte: Caitlyn Jenner nyt blikfang for H&M

LÆS OGSÅ: Caitlyn Jenner slipper efter dødsulykke

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.