Cain: Jeg er ikke 'Paradise'-typen
24-årige Cain fra Randers vil ikke beskrive sig selv som en typisk 'Paradise'-deltager.
Da Realityportalen.dk i november drog til Mexico for at interviewe de nye 'Paradise'-deltagere under de første optagelser, var der særligt én deltager, som var helt sikker på, at vennerne ville blive meget overraskede, når de fandt ud af, hvor han opholdt sig.
- Det bliver et kæmpe chok for mine venner, når de finder ud af, at jeg skal være med i 'Paradise Hotel'. Det bliver virkelig en bombe for dem, for de tænker slet ikke på mig som en, der kan finde på at melde sig. Jeg tror, at de tænker, at jeg er blevet for gammel til det, for i Randers var det altså et lidt større hit, da man var 18 år, forklarede 24-årige Cain.
- Selvom jeg ikke er 'Paradise'-typen, så har jeg meldt mig til programmet, fordi jeg har drømt om Mexico, om varmen, om de vilde fester, og fordi jeg har været fast seer og fulgt med i det i mange år. Så man kan da godt kalde mig for en ægte 'Paradise'-fan, tilføjede han.
Selvom han havde fulgt godt med i programmet og lagt en klar taktik hjemmefra, så blev det dog kun til én uge på hotellet for Cain, som allerede måtte pakke sine kufferter igen efter torsdagens parceremoni.
Se billeder af Cain øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Cain er ude af 'Paradise': Maria er en falsk gås!
LÆS OGSÅ: Ny paradiso afslører kriminel fortid
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye ‘Paradise’-deltagere
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.