Burim: Derfor faldt jeg for 'De unge mødre'-Julie

Burim åbner op om forholdet til den unge mor og hans tidligere turbulente forhold til 'Mig og min mor'-Joy.

'De unge mødre'-deltageren Julie Boraso Heinesen afslørede tidligere i dag over for Realityportalen.dk, at hun igen havde fundet kærligheden. Hun er nemlig faldet pladask for Burim Topallaj, som tilbage i 2012 var on/off-kærester med ‘Mig og min mor’-deltageren Joy K. Petersen.

Julie og Burim har mange fælles bekendte ude i nattelivet, og det var her, de først kom i kontakt med hinanden. Og Burim fortæller, at han med det samme følte sig tiltrukket til den unge mor.

- Julie har et meget sødt smil og flotte øjne, så det var ikke så svært at få øje på hende. Julie har et ekstremt godt hjerte, hun har humor, og hun forstår virkelig at respektere både mig og folk generelt. Alt sammen er egenskaber, som jeg værdsætter meget højt, fortæller 28-årige Burim til Realityportalen.dk.

- Trods hendes "unge" alder er hun meget moden , og laver fantastisk mad. Julie er en meget, meget kærlig person, og hun udtrykker hele tiden sin kærlighed til både mig og hendes skønne datter. Alt i alt er det svært ikke at holde af en person, der har så meget glæde og kærlighed at give af. Og så er hun da meget køn og lækker at se på, siger han med et smil.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘De unge mødre’-Julie har igen fundet kærligheden

Turbulent forhold

Selv om Julie i flere år har været kendt fra skærmen for sin medvirken i 'De unge mødre', så vidste Burim ikke, hvem hun var, da de to begyndte at tale sammen.

- Jeg har aldrig set 'De unge mødre', så jeg kendte ikke Julie fra tv'et og havde ingen idé om, at hun var med i det program. Som de fleste kan se, har Julie lavet store forandringer med sin krop, hårfarve og så videre, så selvom jeg havde set programmet, ville jeg nok ikke engang kunne genkende hende på daværende tidspunkt alligevel, griner Burim.

Burim har selv medvirket i flere programmet - blandt andet 'Mig og min mor', hvor han var kærester med Joy K. Petersen. De to havde et turbulent forhold og gik fra hinanden flere gange, inden det endegyldigt var slut mellem de to i slutningen af 2012.

Ingen af de to holdt sig tilbage i medierne, og der fløj beskyldninger om blandt andet vold og utroskab mellem dem. Og Burim ærgrer sig over, at mange stoler blindt på alt det, der dengang blev skrevet.

- Jeg har selv tidligere medvirket i diverse programmer, og man skal være forberedt på, at folk vil have en holdning om dig lige meget hvad. Nogle har kun gode ting at sige, mens andre stoler blindt på det, der bliver sagt om en. Desværre, siger han.

GALLERI: ‘De unge mødre’-Julie 22 år og smukkere end nogensinde

"Vi griner af historierne"

Burim slår fast, at han heldigvis møder flest positive reaktioner den dag i dag, men at de mange historier ikke er noget, som hverken Julie eller han selv tager så tungt.

- Der er tidligere blevet fortalt en masse løgne om mig, som nogle få mennesker desværre stadig stoler blindt på, men jeg ved, at de som kender mig og har kendt til min situation ved, at der på ingen måde er hold i de løgne. Heldigvis er det en lille procentdel, der tror på de ting, der er blevet sagt, fortæller Burim.

- Heldigvis kan Julie og jeg kun grine af de ting, som nogle få skriver omkring min person og så videre. Vi har været meget afdæmpede omkring os selv, fordi vi netop ved, at alle pludselig vil have en holdning. Men det også svært at holde skjult, siger han.

Julie har også valgt at tage de mange historier med et gran salt, og hun slår fast, at det slet ikke er det indtryk, hun har af ham.

- Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at nogle mennesker har det billede af ham, da det langt fra er ham som person. Folk, der kender ham, har kun sagt, at det er godt, at jeg har fundet lige præcis ham, og det kan jeg jo kun give dem ret i. Så jeg er fuldstændig uforstående omkring det, siger 'De unge mødre'-deltageren.

LÆS OGSÅ: Joy: Det er helt slut med Burim

"Melia har taget mig med storm"

Burim har mødt Julies datter, treårige Melia. Ifølge Julie har datteren taget godt imod kæresten, og Burim slår også fast, at han allerede har fået et godt forhold til den lille pige.

- Jeg blev introduceret for Melia, hendes skønne skønne datter, og fra første sekund var der kemi mellem os. Det er siden gået rigtig godt med Melia, og jeg kan mærke, hvor glad hun også er blevet for mig.

- Det er så skønt at komme hjem til en lille prinsesse, der løber hen til mig med det største kram. Jeg troede ikke, at det var muligt at elske et barn så højt, som ikke engang er mit eget. Men hun har taget mig med storm, slår Burim fast.

Realityportalen.dk har været i kontakt med Joy, men hun har ikke ønsket at kommentere på det.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.