Budget for begyndere

Alt for mange danskere har knas i økonomien, faktisk har intet mindre end hver femte dansker gæld til det offentlige. Og kan du genkende dig selv i tendensen, bør du tage et kritisk kig på din privatøkonomi. Heldigvis kræver det ikke en kæmpe lønforhøjelse at få ændret dine røde tal på kontoen, det kræver derimod lidt omstrukturering i finanserne samt et bedre forhold til penge, og at du naturligvis sørger for at overholde dit nye budget. KreditNU, der formidler online lån, giver dig her gode råd til at gribe din privatøkonomi an på en enkel og nem måde, så du undgår røde tal på kontoen.

SE BILLEDERNE: Det skete efter 'Vild med dans' finalen

Lev ikke over evne

En generel sund leveregel at følge er, at du ikke lever over evne. Et lavt forbrug sikrer dig nemlig imod dårlige tider. Det kunne f.eks. være en nedgang i din indkomst grundet en opsigelse, hvor du pludselig må klare dig for mindre om måneden. Har du f.eks. en høj husleje, bil og nogle dyre lån, du afdrager på, kan det være svært at få det hele til at løbe rundt på en dagpengesats.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne: Det er virkelig trist

Læg et budget

Sejler økonomien, og er der udgifter i øst og vest, bør du få sat struktur på det med flere konti i banken. Alt for mange danskere nøjes med en lønkonto og eventuelt en opsparing, og det er ganske enkelt for lidt. Du er nødt til at inddele dit forbrug i flere kategorier, for det gør det nemmere for dig at holde styr på dit forbrug. Du bør som minimum have følgende konti:

• Lønkonto
• Budgetkonto
• Madkonto
• Opsparing

LÆS OGSÅ: Jens Gaardbo i stormvejr: Færdig på TV 2

Din lønkonto er, som navnet antyder, kontoen, hvor din løn går ind på. Herfra fordeler du din månedlige indkomst ud til de enkelte konti.

Samtlige faste udgifter samles på din budgetkonto. Det er herfra alle dine rudekuverter bliver trukket på. Det er ikke alle regninger, der skal betales hver måned – f.eks. skal dit kontingent til A-kasse og fagforening betales hver tredje måned. Her deler du i stedet dit kontingent op i tre lige store bidder og overfører dette til din budgetkonto hver måned. Dermed har du altid det samme rådighedsbeløb at gøre godt med.

Du bør også trække dit madforbrug på en særskilt madkonto, så du altid er sikker på, du har råd til at putte smør på brødet.

LÆS OGSÅ: Forelskede Stéphanie Surrugue: Vi er kærester

Opret en opsparing

En opsparing er din sikkerhed mod unødvendige forbrugslån. Du bør altid lægge en vis procentdel af din indkomst til side til en opsparingskonto, således du altid har lidt spillerum i økonomien. Har du en lav indkomst, kan det være en større udfordring at spare op, og det kræver også mere viljestyrke at skulle sige nej til caféture og rejser, men mange små bække gør en stor å. Og selv et par hundrede kroner om måneden kan give dig et par tusinde kroner i løbet af et år. Det er penge, som kan være en stor hjælp til f.eks. tandlægebesøg eller det årlige julegaveræs.

LÆS OGSÅ: Philine om forholdet: Vi burde gå fra hinanden hver anden uge

Afdrag på din gæld

De fleste danskere har gæld. Ifølge Gældsstyrelsen, så skyldte danskerne i 2019 intet mindre end 129 milliarder kroner til det offentlige og ud af den samlede debitormasse, så skylder omkring 325.000 danskere under 1.000 kroner til det offentlige. Det er altså en lille gældspost, der er nem at få afdraget på.

Og der kan være rigtig god grund til at gøre det, for hvis din gæld bliver misligholdt og bliver overdraget til f.eks. Gældsstyrelsen eller et inkassobureau, så har du ikke længere nogen fleksibilitet i dine afdrag.

Har du derfor gæld til adskillige kreditorer, bør du få lavet en betalingsplan, således du undgår inkasso. Du kan ligeledes overveje at samle dine små gældsposter i et større, samlet lån, men sørg for at få forhandlet en rente hjem, der gør det billigere for dig – ellers mister du blot i sidste ende flere penge.

LÆS OGSÅ: Vinder 'Vild med dans' 2020!