(Foto: Lucas Sieber)
(Foto: Lucas Sieber)

Blondies bedste partyferie: Intet stikker ferie med 'Kongerne'

Blondies bedste partyferie var da hun var med Kongerne i Svendborg. Læs her, hvorfor netop dén ferie, var den fedeste.

Trine Torp Steffensen, som vi kender som ’Kong Blondie’, kan godt lide fest og farver. Og når Blondie skal nævne sin bedste "partyferieoplevelse", tøver hun ikke.

- Min bedste partyferie var klart sidste år, da vi optog ’Kongerne af Svendborg’. Den ferie var alt for fed, konstaterer hun og uddyber:

- Jeg mødte en masse fede mennesker, og vi drak os helt vildt fulde, hvad mere kan man ønske sig?, spørger Blondie, som snart skal af sted med Kongerne igen- og denne gang er det under programtitlen ’Kongerne –Helt til hest’.

LÆS OGSÅ: Kanal 5 afslører: Her skal Kongerne feste

Jeg er kedelig

'Blondie' vil hellere drikke sig i hegnet end at score . (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)
'Blondie' vil hellere drikke sig i hegnet end at score . (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)

For nogle af de andre konger i ’Kongerne’, er noget af det vigtigste at score, men sådan er det ikke for Blondie.

- Jeg tror, at jeg generelt er en rigtig ’kedelig’ pige, for jeg er ikke til ferieflirter, fortæller Blondie, som har svært ved at se formålet med at have en ferieflirt.

- Jeg ved jo allerede fra begyndelsen, at flirten vil stoppe, når sommeren er ovre, eller når man skal hjem fra ferie, forklarer Blondie, som dog alligevel ikke er helt afvisende over for  lidt flirteri.

- Jeg foretrækker i hvert fald, at det bliver i Danmark, for så ved man, hvad man har, konkluderer hun.

LÆS OGSÅ: ‘Dolken’: Derfor er det slut med ‘Kongerne’

Sommerferie med Kongerne

Selvom Blondie kan være kedelig, når det gælder flirteri, så er hun alt andet end kedelig, når det gælder fest og farver med kongerne.

- I år bliver min sommerferie dér, hvor vi skal optage den nye sæson af ’Kongerne’, fortæller Blondie og fortsætter:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at fyre den af med de to gamle konger (Foxy og Knaldperlen red.), men jeg glæder mig også til at se, hvem de fem nye konger er, fortæller Blondie, som sammen med de syv andre konger skal slå sig løs i Vejle, Kolding og Fredericia.

Se med til efteråret, når 'Kongerne - Helt til hest' får premiere på Kanal 5.

VIGTIG SOMMER-INFO: Realityportalen udkommer hele juli med en sjov, skør, mystisk eller sød sommerartikel, hvor en kendt realitystjerner fortæller om en helt særlig ferieoplevelse.

LÆS OGSÅ: Christina ‘Posh’ afslører: Det er slut med ‘Kongerne’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.