'Big Brother'-Malene: Mega ærgerligt at ryge ud!

'Big Brother' er for alvor gået i gang, og efter en masse hemmeligheder og løgne, er den første deltager stemt ud.

Første beboer i 'Big Brother- huset er ude, og det blev den 23-årige Malene fra Søborg. Og det er både en fattet og skuffet ex-beboer, som Realityportalen.dk fanger dagen efter sit exit i 'Big Brother' huset.

- Det er da mega irriterende at ryge ud som den første. Og da det er mit navn, som bliver kaldt, så bliver jeg da også enormt skuffet og vred, fortæller Malene til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Liv og glade dage i ‘Big Brother’-huset

Straffen for at være vellidt

Malene nåede at være i huset i godt en uges tid. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

Taktikken fra første færd var at gøre sig gode venner med de andre beboere i huset og være i stand til at vise empati og sympati for de andre. Men dagen efter sit 'Big Brother'-exit erkender Malene, at hun måske skulle have spillet mere taktisk og aggressivt, for at bevare sin plads i huset.

- Det er vigtigt for mig ikke at bryde med mine værdier. Jeg ville ikke miste mig selv og tænkte meget over konsekvenserne af mine valg. Det har måske så også gjort, at jeg røg ud som en af de første, erkender Malene.

- Jeg følte mig egentlig meget vellidt af de andre personer, og føler egentlig lidt, at jeg røg ud ved en tilfældighed.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus: Hyklerisk at hæve sig over reality-tv

Reality mere end sjov og ballade

For Malene har opholdet i 'Big Brother' bestemt været en oplevelse, trods den korte tid. Og den 23- årige universitetsstuderende gik og også ind til programmet med én bestemt mission.

- Min personlige mission var at vise, at reality er mere end bare fest og ballade. Jeg ville vise, at reality også har dybde og intellekt.

Og lige præcis det med at være ægte og vise, hvem man egentlig er, er i denne sæson af 'Big Brother' særlig svær at gennemskue, da løgne og bedrag er i højsæde.

- Det hårdeste inde i huset var klart at finde balancen mellem det taktiske spil og det at vise sit sande jeg og være ægte. Det er psykologisk hårdt, at man ikke ved, om folk rent faktisk er ægte over for en,  slutter Malene.

Se med hver aften, når 'Big Brother' går løs klokken 21.00 på Kanal 5.

LÆS OGSÅ: Mød de nye ‘Paradise’-deltagere her

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.