’Big Brother’- Malene: Camilla er så falsk!
Camilla gør alt for at vinde ’Big Brother’, og i går betød det at ofre sin gode veninde Malene på vejen mod sejr.
Det kom som et chok for alle deltagerne - og specielt for Malene, at Camilla valgte at dolke hende i ryggen og derved sende Malene halvt ud af ’Big Brother’.
- Jeg føler mig bogstaveligt talt dolket i ryggen af hende. Camilla er så hamrende falsk! Det er øv med øv på at blive stemt ud af ’Big Brother’ på den her måde, fortæller en tydelig frustreret og ærgerlig Malene til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Chok: 'Big Brother'-deltagers far er død
Camilla har en skrue løs
Spændingen var på sit højeste, inden morderens identitet blev afsløret torsdag aften, og der lød et ramaskrig, da deltagerne fandt ud af, at det var Camilla som stod bag ’drabene’.
- Jeg følte, at mit hjerte blev revet ud. Jeg havde ikke regnet med, at Camilla ville udsætte mig for det her. Hun har sgu en skrue løs, siden hun har gjort som hun har, lyder det skuffet fra Malene som fortsætter:
- Jeg tog en masse kampe for hende, og hun var ved at forlade huset mange gange, fordi hun ikke havde det godt. Derfor tog jeg hende under min vinge, fordi jeg følte, at hun blev behandlet dårligt. Jeg kunne ikke finde på at gøre det her over for hende, men jeg var måske for naiv og for godtroende.
LÆS OGSÅ:’Big Brother’-Katja: Jeg fortjente det ikke
Dumt træk fra Camilla
Der er delte meninger hos deltagerne, om Camillas mission var veludført og taktisk godt spillet eller, om det decideret var dumt at sætte Malene i fare.
- Jeg synes bestemt ikke, at det var godt spillet af hende. Jeg har taget en masse kampe for hende og støttet hende. Man burde kunne se sig selv og hinanden i øjnene, når man kommer ud, og det mener jeg ikke, at hun kan efter det her, lyd det kontant fra Malene.
Der gik ikke lang tid, før der spredte sig en dårlig stemning i huset efter Camillas afsløring.
- De andre deltagere er allerede begyndt at fryse hende ud igen, så hun er tilbage i samme offerrolle. Jeg tror, at hun ryger ud på den bekostning, forudsiger Malene.
LÆS OGSÅ: Hartmann om Phillip: Vi skal ikke være kærester
Vil ikke se Camilla igen
Og det er ikke kun de andre beboere, der tager afstand fra Camilla. Den morderiske mission har tydelig sat sine spor hos Malene.
- Jeg ser ingen fremtid med Camillia! Jeg kan ikke bruge hende eller hendes undskyldning eller forklaring til noget. Det her er ikke måden, man behandler hinanden på. Jeg har fået nok af Camilla!
LÆS OGSÅ: Sex i ‘Big Brother’-huset: Se klippet her
Netop derfor går det også Malene på, at hun tog sig så meget af Camilla.
- Jeg har fortrudt, at jeg tog Camilla så meget i forsvar, og at jeg ikke fik gennemskuet hende.
Efter sit ’Big Brother’-exit lover Malene, at hun vil vente på hver og en af deltagerne og glæder sig til at se dem alle sammen igen - alle på nær Camilla.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.