'Big Brother' får premiere nytårsdag
Første dag i det nye år er ruller første sæson af 'Big Brother' over skærmen med radiovært Anne Kejser som vært.
Anne Kejser er igen i år vært på 'Big Brother', som 1. januar klokken 21.00 åbner dørene, starter kameraerne og byder velkommen til det nye år med et brag af en åbningsfest.
Se med, når Oliver Bjerrehuus og deltagerne indtager "Big Brother"-huset, og åbner en sæson fuld af 'Hemmeligheder og løgne', det skriver Kanal 5 i dag på deres hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Vil du flytte ind hos Oliver Bjerrehuus?
"Håbede på en sæson mere"
Anne Kejser har siden sidste sæson af 'Big Brother' krydset fingre for, at der ville komme en sæson mere af det populære realityprogram.
-Lige siden finalen på sidste sæson af 'Big Brother', har jeg håbet på, at der kom en sæson mere, og at jeg ville få rollen som vært igen. Det var både sjovt og også meget udfordrende sidste år. Alt kunne ændre sig fra uge til uge, og intet var givet på forhånd, så det var en virkelig spændende produktion at være med på, siger Anne Kejser, der især ser frem til temaet 'Hemmeligheder og løgne'.
-Jeg er FRYGTELIG nysgerrig på hemmeligheder! Hvis jeg ved, at nogen har en hemmelighed, så kan jeg næsten ikke slippe det. Til gengæld er jeg helt vildt god til at holde på hemmeligheder. Nogle hemmeligheder har jeg fået fortalt for år tilbage og holder stadig på dem.
'Big Brother 2014' kan opleves på Kanal 5 hver mandag til fredag kl. 21.00, mens liveshowet kan ses hver søndag kl. 21.00. Som noget helt nyt er fredagsprogrammet live, vi sender nemlig direkte fra huset, når deltagerne giver den gas til ugens fest.
På NUTV kan udviklingen i huset følges hele døgnet, mens 7’eren viser uncut kl. 22.00. The Voice bringer hver morgen nyt fra huset i morgenshowet, mens fans også kan følge forløbet på kanal5.dk.
LÆS OGSÅ: Husker du Christina Brodersen fra 'De unge mødre'?
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.