'Big Brother'-Bjørn inviterer til nyt globryllup
Vinderen af årets 'Big Brother' blev gift i tv-huset med gemalen Henrik. Men nu gengiver de to løfterne til hinanden, og alle kan være med.
"Det er så yndigt at følges ad". Det har Bjørn fra 'Big Brother' for alvor fundet ud af, og derfor vil han nu giftes igen.
- Henrik og jeg holder et "nyt" bryllup, fordi vi gerne vil have alle vores venner og familie samlet. Da vi blev gift inde i 'Big Brother'-huset, var der ikke plads til alle dem, som vi ønskede. Derudover er alle venner, bekendte og fans velkomne til "globryllup" og efterfølgende reception, fordi vi gerne vil takke alle for den store støtte vi har haft gennem og efter 'Big Brother'.
LÆS OGSÅ: Følg Amalie live i 24 timer
Vild med Henrik og TV
Bjørns kombination af TV og kærlighed er ikke helt tilfældig. Han elsker nemlig begge dele, og blandt andet derfor har han og Henrik også netop deltaget i et nyt program.
- Jeg deltager i november i 'Bøssestudier'. En dokumentar for DR3, som skal afklare hvad bøsser egentlig er for nogle størrelser. Der deltager jeg sammen med min mand Henrik, og det har været en god og sjov oplevelse. Jeg elsker at deltage i TV, som giver folk en "aha oplevelse". Det tror jeg, at 'Big Brother' gjorde, og det tror jeg 'Bøssestudier' kommer til at gøre, siger han.
Alle hans TV oplevelser har givet charmøren blod på tanden, og derfor ønsker han også at blive inden for branchen.
- Jeg ville elske at arbejde i mediebranchen, men den er så pokkers svær at komme ind i. Drømmen er at arbejde med komik eller måske som vært. Men lige nu vil jeg finde et sted, hvor jeg kan lære branchen fra bunden og opefter. Og jeg tager gerne imod forslag, slutter han af.
Du kan tilmelde dig brylluppet lige her.
LÆS OGSÅ: 'Diva-Nadia har fået en nyt liv
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.