Beavis and Butt-head tilbage i 'Sommer i Sunny Beach'

Til sommer drager Gunne og Blæs atter mod Sunny Beach. De har nemlig takket ja til at deltage i endnu en sæson af det populære reality-program 'Summer i Sunny Beach' på TV3

De to festglade drenge kan næsten ikke vente med at indtage Bulgariens store party-by.

- Jeg glæder mig mega meget til at komme ned og hygge mig sammen med Gunne og alle de andre. Jeg synes, at det var mega fedt at se sig selv på TV sidste gang, men i år håber jeg at finde en sød pige, siger Nicolaj Blæs Blæsbjerg til Realityportalen.dk.

De to pigeglade gutter var først i tvivl, om de egentlig ville deltage, da de i første sæson blev lidt trætte af at have et kamerahold i nakken 24-7. Men nu hvor beslutningen er taget, kan de næsten ikke få armene ned.

- Vi glæder os helt vildt til at komme til Sunny. Men grunden til, at jeg har valgt at være med igen i år er fordi,  at jeg  gerne vil vise, at jeg ikke kun er en festabe. Men Blæs er sgu en bandit, griner Gunleif Gunne Mouritzen og fortsætter:

- Men jeg regner da også med at skulle nedlægge én bestemt dame- og hun skal også nedlægges godt og grundigt. Det er nemlig min kæreste, Louise, siger han.

Vi er på redaktionen glade for, at de to frække drenge har takket ja til endnu en sæson-og vi kan kun håbe, at de bliver lige så underholdende, som sidst.

Hvis man har glemt, hvordan de to fynboer gav den gas, så kig med herunder.

http://www.youtube.com/watch?v=jKuLfKwNzzs

Glæder du dig også til at se Gunne og Blæs indtage Sunny Beach?

Skriv en kommentar i kommentarfeltet herunder.