'Beauty Bosserne'-babe afslører: Jeg blev mobbet
Selvom hun har succes nu, så har hun ikke altid følt sig på toppen.
I aftenens afsnit af 'Til middag hos' åbner Camilla Frederikke fra 'Beauty Bosserne' op om sin svære fortid. Hun har ellers gjort alt for at lægge barndommen i Frederikshavn bag sig, men i aften bliver der rippet op i fortiden.
- Det startede allerede dengang, da jeg begyndte i 0. klasse, hvor jeg bare var outsideren. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg var nok bare den der teater og Disney-freak, der elskede at danse og synge og spille skuespil og havde nogle andre interesser, fortæller Camilla Frederikke og fortsætter:
LÆS OGSÅ: STORT CHOK: Nu lukker Kardashian-familien ned
- Nogle af de værste episoder, jeg husker, var jo, at jeg blev lukket inde i hockeynet, hvor pigerne og drengene fra min klasse tog sådan nogle strips og samlede hockey-nettene og satte mig ind. Og fordi jeg altid har været meget lille, var jeg ikke stærk nok til at komme ud, så jeg sad nede i idrætshallen, indtil der kom nogle lærere og lukkede mig ud.
LÆS OGSÅ: Kontrakten opsagt: Slut med ‘De unge mødre’ og ‘Ex on the Beach’
Camilla Frederikke lægger ikke skjul på, at det er rigtig svært for hende at snakke om barndomstraumerne, og hun kunne da heller ikke komme hurtigt nok væk fra Frederikshavn, da hun flyttede hjemmefra,
- Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har været i Frederikshavn siden, fastslår Camilla Frederikke.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par skal være forældre: Det var ikke planlagt
Hør hendes fortælling herunder, og se med i aften kl. 19.00 på TV3 og Viaplay.