BAKING NEWS: Sådan foregår optagelserne til 'Den store bagedyst'
Hvem handler ind? Hvor lang tids forberedelse har deltagerne? Og hvem finder på udfordringerne?
Konceptet i 'Den store bagedyst' har været det samme gennem de seneste fem sæsoner af programmet. Der er ti deltagere, i hvert program er der tre udfordringer; en kendt, en hemmelig og så et mesterværk, som deltagerne selv får lov til at bestemme ud fra et emne.
Og noget tyder på, at det er et koncept, der holder. Siden premieren det været DRs mest sete program, og hvis man sammenligner på alle kanaler, blev det kun slået af 'Vild med dans'. 'Bagedysten' er et af DRs mest populære programmer, og vi har tidligere afsløret, hvordan deltagerne bliver fundet. Men hvordan foregår optagelserne egentlig, og hvor lang tid har deltagerne til at forberede sig på udfordringerne?
- Allerede i slutningen af februar, når deltagene har fået at vide, at de skal være med i programmet, får de at vide, hvad de skal lave, når vi optager første program i slutningen af april. Det vil sige, at de kender opgaverne lang tid i forvejen – typisk et par måneder – så de har god tid til at idéudvikle og øve sig på den pågældende opgave, fortæller Søren Olsen, redaktør på 'Den store bagedyst'.
LÆS OGSÅ:5 ting du ikke vidste om 'Den store bagedyst'
Det er naturligvis kun mesterværksudfordringerne og favorit-udfordringer, som deltagerne kan forberede sig på. Den hemmelige udfordring bliver først afsløret på dagen.
I februar fik deltagerne udleveret en mappe med de første seks programmers udfordringer, så dem havde de to måneder til at forberede. De tilbageværende deltagere efter de seks første programmer får så udleveret udfordringerne fra program til program, men så optages programmerne til gengæld kun hver anden uge imod hver uge de første seks uger.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det sker der med kagerne i ‘Den store bagedyst’
Optagelserne er ligesom en efterskole
Programmet optages i år ved Clausholm slot, som ligger syd for Randers. Optagelserne finder sted, ligesom man ser det i programmet og strækker sig fra april til juli.
- Vi optager et program over 2 dage. Den ene dag optager vi favoritbagningen samt den hemmelige udfordring. Den anden dag optager vi mesterværket, fortæller Søren Olsen
I mellem optagedagene sover deltagerne på et motel i nærheden, og efter udfordringen med mesterværket spiser de ofte middag sammen, det er derfor, flere af deltagerne i årets sæson betegner det som et efterskoleophold, fordi de har fået et tæt sammenhold.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Juliane er blevet mor: Se babyen her
Skal deltagerne selv handle ind?
I de første programmer har man set, hvordan dommerne var skuffede over, at nogle havde taget købt fondant eller farvet marcipan med, fordi de hellere ville se deltagerne lave det selv. Men kan det passe, at deltagerne selv skal ud og handle ind til kagerne?
- Vi har én medarbejder på redaktionen, der holder styr på alt, hvad vi skal købe ind for deltagerne. Deltagerne har en deadline for ting, vi skal købe for dem. Vores rekvisitør køber derefter tingene ind umiddelbart inden optagelserne, fortæller Søren Olsen og fortsætter:
- Men de fleste ting, som ikke er fersk- og kølevarer, køber deltagerne faktisk selv, fordi vi gerne vil være sikre på, at det er de helt rigtige ingredienser.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Luna: Min kæreste er en kæmpe støtte
Mette Blomsterberg bestemmer ikke kagerne
Selvom deltagerne kun får kendskab til de første seks programmers udfordringer inden optagelserne, så er hele programmet nøje tilrettelagt, men hvis man tror, at det er Mette Blomsterberg, der sidder på kage-magten og bestemmer alle udfordringerne, så tager man fejl.
- Jeg og kolleger på redaktionen udvikler idéerne til både temaerne for hver enkelt program, samt de enkelte konkurrencer og sæsonens små overraskelser og benspænd. Dommerne er vores sparringspartnere i processen, fortæller Søren Olsen.
Redaktionen ender dog ofte med at tage udgangspunkt i nogle af Mette Blomsterbergs opskrifter, når det for eksempel drejer sig om den hemmelige udfordring.
LÆS OGSÅ: Mohammed ude af ‘Bagedysten’: Det var det værste mareridt
Den første deltager, der måtte forlade årets udgave af 'Den store bagedyst' var Mohammed, som blev ramt efter adskillige uheld i næsten alle de seks udfordringer, han nåede igennem.
En af årsagerne til hans hurtige exit kan være, at han var lidt af en joker, som kom ind fra sidelinjen og fik en plads blandt deltagerne kun en enkelt uge inden, optagelserne startede. Så han havde ikke to måneder til at forberede sig, ligesom de to andre.
LÆS OGSÅ: Seerne raser over snyd i ‘Den store bagedyst’
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.