BAKING NEWS: 'Bagedyst'-darling er blevet gift
Det er ikke kun kager, 60-årige Rosa Christensen har på hjertet.
I tirsdags blev hun 60. I onsdags tonede hun for første gang frem på tv-skærmen, da den nye sæson af 'Den store bagedyst' havde premiere på DR1. Og lørdag sagde Rosa Christensen fra Glyngøre ja til sin Carsten, som hun har dannet par med i de seneste 12 år.
Frieriet foregik på en lidt utraditionel måde, for Rosa gad ikke rigtigt vente på, at Carsten tog sig sammen til at fri, og så tog hun sagen i egen hånd.
- Jeg friede for nogle år siden, og heldigvis sagde han ja, har Rosa tidligere fortalt til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: En jæger, en linedanser og en med mega høj IQ: Mød de nye ‘bagedyst’-deltagere
Amatørbageren stod naturligvis selv for bryllupskage til de 85 gæster, parret havde inviteret til en kombineret fødselsdags- og bryllupsfest i Marineforeningen i Glyngøre.
- Det er en rigtig silde-dronningekage, fortalte hun til Ekstra Bladet med en henvisning til de sildeformede kager, dommer Markus Grigo gav hende stor ros for i første afsnit af 'Den store bagedyst'.
Du kan følge resten af Rosas bageeventyr, når 'Den store bagedyst' sendes onsdage klokken 20.00 på DR1.
LÆS OGSÅ: Nu kommer den nye sæson af ‘Bagedysten’: Det kan du glæde dig til
LÆS OGSÅ: WOW! Så meget har ‘Bagedyst’-Ditte tabt sig på 10 uger