BAKING NEWS: Bag om 'Bagedysten': Sådan udvælges deltagerne
500 ansøgere er blevet til 10 deltagere, men hvordan er det foregået?
Hvis man tror, at de ti deltagere i 'Den store bagedyst' er tilfældigt udvalgte, så tager man grueligt fejl. Deltagerne er nemlig kommet igennem et nåleøje for at være en del af det endelige cast, som kommer på tv.
I år havde godt og vel 500 ansøgt om at komme med i programmet, og herefter startede udvælgelsesprocessen.
- Ud af dem inviterer vi 200 til at komme til nogle castings rundt om i Danmark, hvor de har en kage med, som de har bagt, og de bedste af dem har vi så inviteret i dag ind i det her skolekøkken, hvor de skal bage en hemmelig udfordring, fortæller Søren Olsen, redaktør på 'Den store bagedyst' i en video på dr.dk, som er optaget under den forrige casting.
LÆS OGSÅ: Det sker der med kagerne fra 'Den store bagedyst'
LÆS OGSÅ: SÅ SJOVT: Bagedyst for babyer
Sådan er den gode 'Bagedyst'-deltager
I slutcastingen ser folkene bag programmet på, hvordan deltagerne er i et køkken og foran kameraerne, og dommerne er også til stede for at sørge for, at de udvalgte har et vis faglighed.
- Den gode 'Bagedyst'-deltager er en deltager, som elsker at bage og simpelthen giver sig selv hundrede procent. Og så skal det også være en deltager, som måske ikke bare kan det hele, når han eller hun kommer, men som har ambitionerne om at blive rigtig rigtig god, og så skal det også være en, man kan huske, fortæller Tina Bremer, caster på 'Den store bagedyst', i videoen,
Og i årets udgave af 'Den store bagedyst' er det et mere broget felt end nogensinde før. Aldersspændet har aldrig været så stort, den yngste deltager er 20, mens den ældste er 65. Desuden er fordelingen af mænd og kvinder mere lige, end den har været tidligere med 4 mænd og 6 kvinder.
Kampen er nu skudt i gang, og i løbet af de næste 9 uger skal der findes endnu en vinder af 'Den store bagedyst'.
LÆS OGSÅ: Sidste års vinder af programmet: Sådan går det i dag
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Micki: Efter programmet blev jeg SÅ træt af kage
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.