'Bagedyst'-vinder skal giftes
Tv-værten og kagemesteren Annemette Voss skal giftes med kæresten, Micky Fridthjof.
En børnefri tur til Sydsverige endte helt anderledes, end kagekendissen og tv-værten Annemette Voss havde regnet med.
Undervejs på turen gik kæresten, Micky Fridthjof, nemlig på knæ og satte en forlovelsesring på bagedyst-vinderens finger. Det afslører Annemette Voss på sin blog.
- Jeg skal giftes. For real. Ikke bare i mine drømme, selv om guderne skal vide, at jeg har drømt om det. Men den er sgu god nok, venner. Micky har været på knæ, og jeg har sagt ja, skriver hun på bloggen, hvor hun også viser forlovelsesringen frem.
På bloggen fortæller 'Sådanmark'-værten, at hun slet ikke havde set frieriet komme, og at det særligt kom som en stor overraskelse, fordi kæresten havde opført sig normalt og afslappet hele dagen.
Det kommende ægtepar var taget på en romantisk tur til Sydsverige, og inden det store spørgsmål blev stillet, tilbragte de dagen sammen på stranden og drak rosévin ved poolen.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen
Sådan friede han
Efter middagen gik de to turtelduer tilbage på værelset, og da Annemette Voss, der er vært på TV2 Lorry-programmet 'Sådanmark', satte sig på sengen, gik Micky Fridthjof på knæ.
- Og pludselig dér, mens jeg mindst forventede det, faldt han på knæ. Og denne gang var det ikke, fordi hans knæ var gået af led, som det gjorde under fødslen af Luca. Det var med fuldt overlæg, skriver hun i blogindlægget.
Annemette Voss vandt bagekonkurrencen 'Den Store Bagedyst- på DR1 i 2013, og kort efter deltagelsen i programmet fortalte bloggeren, at hun skulle skilles fra sin mand gennem ni år.
Efter skilsmissen fandt kagemesteren kærligheden på ny, da hun mødte kæresten, Micky Fridthjof, og i maj sidste år kulminerede kærligheden, da parret blev forældre til deres første fælles barn.
Se den smukke ring her.
LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Ditte: Droppede kontakt med tidligere bage-vinder
LÆS OGSÅ: ’Bagedyst’-Jesper indretter børneværelse: Vi glæder os
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-dommere: Romkugler fra Netto er det værste
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder såret af ond kommentar
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.