'Bagedyst'-konkurrenterne blev kollegaer: Det er mega-sjovt!

Mens de var konkurrenter i DR-programmet, er de nu kollegaer væk fra kameraerne.

Oppe i Nordjylland, i den lille by Havbro, ligger en efterskole, hvor hele to ”Bagedyst”-stjerner har deres daglige gang. Sara Grasborg, 43, har været lærer her, siden hun blev færdiguddannet, og den seneste måned har hun haft følgeskab af Jon Edlund, 25.

Da de i sin tid var de sidste i køen til casting på 'Bagedysten', faldt de i snak. Jon er ved at uddanne sig til lærer og manglede en praktikplads, hvor han kunne undervise i madkundskab. Sådan én havde Sara til ham. Så i dag er Jon lidt over halvvejs med sine seks ugers praktik som madkundskabslærer med Sara som sin praktikantvejleder på Himmerlands Ungdomsskole.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jon afslører: Jeg led af spiseforstyrrelse

LÆS OGSÅ: ‘Bagedysten’-stjerne: Droppet på grund af homoseksualitet

– Det er sgu mega sjovt! Fordi vi kender hinanden, så slapper jeg meget mere af overfor Sara. Det kan jo være en fordel og en ulempe, fordi hun skal jo i sidste ende være med til at bestemme, om jeg består min praktik eller ej, griner Jon.

Der bliver spidset ører, når de to 'Bagedyst'-stjerner lærer fra sig i madkundskab. (Foto: Niels Henrik Dam)

Men som den faste 'Bagedyst'-seer nok har luret, så er charmøren og madøret Jon ganske ferm som madkundskabspraktikant.

– Jeg har jo egentlig meget frie rammer, fordi jeg har sådan set fået lov til at overtage undervisningen i madkundskab. Det er meget mig selv, der planlægger det. Så Sara fungerer som den, jeg hele tiden kan komme og spørge, hvis der er et eller andet. Og så er hun der jo i timerne, hvor hun observerer og giver feedback, forklarer den 25-årige 'Bagedyst'-finalist.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-deltager afslører tæt forhold med mesterbager

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-deltager udgiver album

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Princess Natascha fortælle, at hun ikke er enig med lægerne i, at rygning under graviditet er så skadeligt

LÆS OGSÅ: Bag om ‘Bagedysten’: Sådan er det at være deltager

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-deltager har fundet sig en ‘kage-mand’

Sjov og drillerier

Sara og Jon griner meget og svinger bare godt sammen. Det skyldes til dels, at de har fulgtes ad hele vejen i 'Den store bagedyst' - lige fra den første casting til Sara røg ud af programmet.

Saras mand, Jakob, er også lærer på skolen. Han er Jons vejleder i idrætstimerne. (Foto: Niels Henrik Dam)

– Men det er også fordi, det handler om unge mennesker og om et fag, vi begge to elsker. Det er bare to store passioner, vi begge har, siger Jon om sin tidligere bage-konkurrent, der endte som kollega.

Derfor spares der heller ikke på de kærlige drillerier de to 'Bagedyst'-deltagere imellem.

– Han er så irriterende! Så kommer man ind mandag morgen, efter man er røget ud, og hvad er det første drengen siger? ”Skal du have en tudekiks!”, fortæller Sara til store grin fra Jon.

LÆS OGSÅ: Er Annemette Voss og ‘Bagedyst’-Emil i familie?

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjerne dybt forarget: Her er bagsiden af medaljen

Eleverne følger med

Men det er ikke kun de to, der følger med i programmet. Det gør eleverne på skolen bestemt også.

Efter kun fire ugers praktik er eleverne allerede vilde med "Bagedyst"-Jon. Men Sara har de ikke glemt. – Mange elever har sagt til mig: ”Nu er Sara røget ud, så hepper jeg på dig”, griner Jon. Sara røg ud for to programmer siden. (Foto: Niels Henrik Dam)

– Der er nogen, der stadig godt kan finde på at sige: "Årh, det er hende fra 'Bagedysten'", fortæller Sara med et grin, og Jon følger op:

– Det er da meget sjovt, at de ved, at man er med i programmet, men det begynder også at blive en gammel joke for nogle af de der drenge at sige hver gang, der er bolle-servering: "Nøøh, har du bagt det der, Jon?" griner lærerpraktikanten.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jørgen om sine lumre kommentarer: Det er sådan, jeg er

LÆS OGSÅ: Sarah Louise single igen: Han løj om alt